René Holtens ro-karriere sluttede i Paris: Det skal han lave nu
René Holten Poulsens sidste løb i karrieren var B-finalen i OL i Paris. Foto: Olivier Morin/AFP/Ritzau Scanpix
OLIVIER MORIN
René Holten Poulsen er vendt hjem, efter han i Paris roede professionelt for sidste gang. Men han har allerede en idé om, hvad fremtiden skal byde på.
Lørdag, da René Holten Poulsen roede semi- og B-finale, "kunne kroppen ikke mere." Og da Folketidende mandag taler med ham, er han klar til at slappe af et par dage, inden han skal i gang med noget nyt.
Ro-karrieren er nu lagt på hylden. Han har flere gange vundet VM- og EM-guld, stået med Ol-sølv i Beijing og været med til OL i Rio. Men den metalfyldte karriere sluttede i Paris. Et OL han selv har kæmpet sig til, efter Dansk Kano og Kajak Forbund vragede ham.
Natten til mandag kunne han fejre karrierens endeligt. Og efter "fest og ballade" er det en "ret træt" kajakroer, Folketidende taler med.
Men det er ikke kun festen, der har taget på energien. Han er "træt over det hele," som han siger.
Får uret igen
OL-medaljerne er ikke det eneste metal, han har anskaffet sig gennem tiden. Op til OL i Rio købte han et Omega Speedmaster Mark II-ur i den særlige Rio-edition.
På trods af, at han havde sparet sammen til det i lang tid, nåede han dog ikke at bære det i mange år. Da forbundet vragede ham, skulle der skrabes penge sammen, så Paris-drømmen kunne realiseres.
Læs også: René Holten smækker med døren i afsked med kajaksporten
Derfor solgte han det til til Rolf Momberg-Jørgensen. Men den nye ejere ville sælge det tilbage til René Holten Poulsen. Faktisk for hele 7.000 kroner mindre, end han købte det for.
Urmagasinet Time & Crown var det første medie, der fortalte historien om Omega Speedmaster-uret. Og sammen med Rolf Momberg-Jørgensen satte det en indsamling i gang, så uret kunne komme tilbage til kajakroeren.
Pengene rullede ind, og tirsdag havde indsamlingen nået målet på 20.000 kroner.
Fremtiden
René Holten Poulsen har altså afsluttet sin karriere og fået sit elskede ur igen. Nu er spørgsmålet, hvad den lokale kajakroer så skal lave.
- Jeg skal starte træneruddannelse om ti dage, og jeg vil rigtig, rigtig gerne holde foredrag. Det vil være sindssygt fedt, hvis jeg kan komme ud og fortælle min historie til en masse virksomheder og inspirere mange mennesker, fortalte han mandag Folketidende.
Seneste artikler
Løb efterårsferien ind med sørgebind
- Jeg kan jo sige tak til René tusind gange, men der findes ikke ord for det
Par åbner Æblets Dag
Da tipsklubben skulle på ferie, klappede fælden for kasserer
Skoleelever hyldet af byrådsmedlemmer
Mest læste artikler
Brand i sukkerfabrik
Tom bil på Farøbroen: Eftersøgning fortsætter mandag
Stjal 450.000 fra gymnastikfolk og tipsklub
Dramatisk: Traktor på afveje påkørte biler og ramte hus
Truede med at skyde bekendt: Fandt våben hos kvinde