Førstedagen af EM på kortbane blev en god dag for René Poulsen, Maribo Kajakklub.
- Aaah, det er en dejlig fornemmlese, lød den spontane kommentar fra OL-sølvvinderen, da han kom i mål som vinder af sit indledende heat på den klassiske 1000 meter.
René Poulsen brugte 3.34,319 minutter og var i skarp konkurrence med Diego Cosgaya, Spanien, der blev slået med 3/10 sekund.
De to øvrige heat-vindere, der gik i søndagens finale, var den lokale favorit Max Hoff og Maximilliam Benassi, Italien.
- Der var pænt med bølger hernede, men det gik godt, sagde René Poulsen, der havde kontrol over sit heat og kun blev truet, fordi han ramte en refleksbølge kort før mål.
På den halve distance måtte Poulsen nøjes med andenpladsen i sit indledende heat, hvor han blev slået med den yderste margin (0,05 sekund) af kroaten Stjepan Janic.
Førstepladsen havde dog ikke givet direkte adgang til finalen, så René Poulsen må igennem semifinale lørdag formiddag, hvor der kræves minimum en tredjeplads for en finaleplads.
Seneste artikler
Motorcyklist påkørte dødt dådyr
Trippel sportsfest: Her er søndagens kampe
Nye krimier afslører landsdelens mørke hemmeligheder
Direktør langer ud efter havbrugskritikere: – De er direkte onde
Vil du have indflydelse på de nye skoledistrikter? Her er fristen
Mest læste artikler
Tom bil på Farøbroen: Eftersøgning fortsætter mandag
Fundet livløs i rabatten: Cyklist fløjet til Rigshospitalet
Stjal 450.000 fra gymnastikfolk og tipsklub
Truede med at skyde bekendt: Fandt våben hos kvinde
Bostedet Langholt lukker