René Toft besejrer Landin og bliver tysk mester
René Toft Hansen var med, da THW Kiel tirsdag aften for 18. gang kunne lade sig hylde som tysk mester i håndbold.
Den stærke streg- og forsvarsspiller blev dermed mester i sin første sæson i Kiel, efter at han sidste år skiftede fra nu lukkede AG København.
Kiel understregede sin suverænitet ved at vinde 31-25 hjemme over Rhein-Neckar Löwen, der ellers er nordtyskernes nærmeste rival i ligaen. Kiel førte 15-7 ved pausen.
René Toft Hansen scorede to mål i kampen.
Rhein-Neckar Löwen, der havde den danske landsholdsmålmand Niklas Landin med i perioder af kampen, kan med 50 point for 32 kampe ikke længere indhente Kiel.
De nykårede mestre har 55 point for 31 kampe og er dermed mester med tre kampe tilbage.
Klubben har vundet mesterskabet otte ud af de seneste ni sæsoner. Kun i 2011 formåede HSV at bryde Kiels næsten uhyggelige dominans.
THW Kiel er også forsvarende Champions League-vinder.
/ritzau/
Seneste artikler
50 liter narko i BMW’en: Tysk par får fængsel og udvises
Langholt slår igen mod tilsyn: Uenig i afgørelse
Købte dyre ejendomme og leasede luksusbiler: Derfor mister bosted sin godkendelse
Efter brandulykke: Sådan skal de ansatte hjælpes videre
Efter redegørelse: - Det kunne jeg have fundet på nettet
Mest læste artikler
Efter stor eftersøgning: Mand fundet livløs i vandet
Mand fundet død i Maribosøerne
DMI udsender varsel
Kommune hjemsender omstridt centerchef
Efter 69 år: Vil rive gigantisk vartegn ned