De danske håndboldherrer krydser stadig fingre for, at alt går op i en højere enhed onsdag aften. Først skal Polen spænde ben for Tyskland, og dernæst skal Danmark vinde over Sverige.
Kun i det tilfælde går Danmark videre til semifinalen ved EM i Serbien.
Stregspilleren René Toft Hansen ser frem til opgøret mod arvefjenderne fra Sverige, fordi der kan stå så meget på spil, hvis polakkerne hjælper Danmark.
- Jeg glæder mig. Jeg håber virkelig, at Polen slår eller tager point fra tyskerne. Så bliver det jo verdens fedeste kamp mod Sverige. Det er altid sjovt, når der står en semifinaleplads på spil.
- Så vi skal ind og give den fuld gas. Og så håber jeg, man kommer til at se forskellen i motivation, siger René Toft Hansen.
Svernskerne kan ikke længere avancere til semifinalen, men de kan støde ind i nogle hårdere modstandere i kvalifikationen til sommerens OL, hvis Danmark eller Spanien går hen og vinder EM.
- Vi har en forhåbentlig en plads i semifinalen at kæmpe for, mens Sverige ikke har ret meget andet at spille for end at ødelægge det for os, så vi ikke kan vinde EM.
- For hvis vinder EM, så får Sverige en sværere OL-kvalifikationspulje. Det er det eneste, de kan motivere sig ved, forklarer René Toft Hansen.
Polen møder Tyskland klokken 16.15 i Beogradska Arena, mens Danmark spiller to timer senere.
/ritzau/
Seneste artikler
50 liter narko i BMW’en: Tysk par får fængsel og udvises
Langholt slår igen mod tilsyn: Uenig i afgørelse
Købte dyre ejendomme og leasede luksusbiler: Derfor mister bosted sin godkendelse
Efter brandulykke: Sådan skal de ansatte hjælpes videre
Efter redegørelse: - Det kunne jeg have fundet på nettet
Mest læste artikler
Efter stor eftersøgning: Mand fundet livløs i vandet
Mand fundet død i Maribosøerne
DMI udsender varsel
Kommune hjemsender omstridt centerchef
Efter 69 år: Vil rive gigantisk vartegn ned