René Toft Hansen vil meget gerne have slettet oplevelsen fra 22-24-nederlaget i den anden kamp ved EM.
- Vi har revanche til gode. Og den får vi forhåbentlig. Det er fint, at vi har mødt dem før. For så kan vi gå hjem og se en masse video på, hvad der er gået godt og skidt, siger René Toft.
Stregspilleren har især respekt for serbernes keeper Darko Stanic, som har stået helt forrygende ved EM.
- Vi scorede desværre kun 22 mål mod dem, og så vidt jeg husker, kom vi frem til gode chancer, men Stanic i målet var helt fremragende.
- Så vi skal score på de chancer, vi får, for det er ikke sikkert, at vi får så mange, understreger René Toft Hansen.
Kroaten Ivano Balic, som fredag var med til at tabe semifinalen til Serbien, og som har prøvet at tabe en EM-finale til Danmark (ved EM i Norge i 2008, red.), mener, at Serbien har en fordel i finalen.
- Hvis Stanic står, som han har gjort i hele denne turnering, så bliver det meget vanskeligt for Danmark, vurderer Ivano Balic.
Finalen spilles i Beogradska Arena søndag klokken 17.
/ritzau/
Seneste artikler
Føler de bliver druknet: Først var der ingen bilag – så kom der 16
Tyve fældet, da vildmarksbad selv slog alarm
Bent gør det ikke for priserne, men fik én alligevel
Guide til aktiviteter i efterårsferien
Omfattende strømafbrydelse ramte dele af Falster
Mest læste artikler
Brand i sukkerfabrik
Tom bil på Farøbroen: Eftersøgning fortsætter mandag
Fundet livløs i rabatten: Cyklist fløjet til Rigshospitalet
Stjal 450.000 fra gymnastikfolk og tipsklub
Truede med at skyde bekendt: Fandt våben hos kvinde