René Tofts afløser: Tidlige udvisninger bremsede mig
Får René Toft Hansen ikke lov at spille ved VM, ligner Henrik Møllgaard en fast starter i det danske forsvar. Foto: Polfoto/Jens Dresling
Polfoto/Jens Dresling
Henrik Møllgaard ærgrer sig over to udvisninger mod Argentina, men er tilfreds med samarbejdet i forsvaret.
Da René Toft Hansen af Det Internationale Håndboldforbund (IHF) blev reduceret til tilskuer i Danmarks åbningskamp ved VM i håndbold, var det op til Henrik Møllgaard at udfylde det store gab i forsvaret.
Og Møllgaard kom straks i fokus mod Argentina med to udvisninger, inden der var gået 18 minutter. For forsvarsspillere er den slags en penibel sag, fordi en tredje udvisning resulterer i diskvalifikation.
- Det er selvfølgelig en uheldig situation at stå i, at jeg ikke kunne dække op for fuld styrke i de sidste 45 minutter. Der var situationer, hvor jeg følte, at jeg blev nødt til at trække mig, siger Henrik Møllgaard.
- Første udvisning var forkert, den anden var god nok, og derfra var det selvfølgelig noget rigtig skidt, fordi da skulle jeg til at passe på, forklarer han.
Derudover er Paris-spilleren dog udmærket tilfreds med både sin egen indsats og samarbejdet med Henrik Toft Hansen i det centrale forsvar i kampen, som Danmark vandt med overbevisende 33-22.
- Ser man bort fra de to udvisninger, gik det faktisk godt. Det viste sig jo også, at argentinerne havde brændt alt krudtet af i det første kvarter eller 20 minutter.
- Mod sådan nogle modstandere bliver vi udfordret mand mod mand. De har ikke de store skytter, og det løste vi fint gennem hele kampen, siger Henrik Møllgaard.
Han står til en nøglerolle ved VM, hvis det ikke lykkes at få René Toft Hansen med i turneringen. I så fald vil Møllgaard utvivlsomt være fast starter i det danske forsvar i de kommende kampe.
Danmark spiller allerede igen lørdag aften mod Egypten.
Seneste artikler
Efter brandulykke: Sådan skal de ansatte hjælpes videre
Efter redegørelse: - Det kunne jeg have fundet på nettet
Takkehilsner nåede fra Nykøbing til Letland
Spøgelseshus lover gys: Nogle får et minde med hjem i bukserne
Kontrakter, webcam og ydmygelse: Tiltalt for at udsætte hustru for årelang kontrol
Mest læste artikler
Efter stor eftersøgning: Mand fundet livløs i vandet
Mand fundet død i Maribosøerne
DMI udsender varsel
Kommune hjemsender omstridt centerchef
Efter 69 år: Vil rive gigantisk vartegn ned