Reserver skuffede mod tophold
På papiret var Nykøbing FC klart forstærket, men kunne ikke besejre Vanløse.
Med ti spillere fra førsteholdstruppen på holdkortet var der forventning om at Nykøbing FC kunne true Danmarksseriens førerhold Vanløse.
Men det kom ikke til at ske.
Førsteholdsreserverne leverede for lidt, og var ikke i nærheden at bide skeer med Vanløse, der var mest dominerende i første halvleg, hvor Nykøbing FC aldrig fandt sig til rette på kunstgræsset i Vanløse Idrætspark.
Vanløse kom foran efter en dødbold efter et lille kvarter, og bare to minutter senere lavede forsvarsspilleren Matias Munk Herman en stor fejl, der nemt gav værterne en gratis chance for at udbygge føringen til 2-0.
- De fik en velfortjent skideballe i pausen, for jeg var skuffet over, det de havde leveret, lød det fra træner Mathias Olsen.
- Det blev bedre efter pausen, men desværre får vi lavet et straffespark efter noget klumpspil, og så var kampen afgjort, fortæller Mathias Olsen, der dog ærgrede sig lidt af alligevel.
Manglende rødt kort
Benjamin Kold fik reduceret efter oplæg fra Rasmus Berner, og nogle minutter senere var Benjamin Kold i fokus igen, da der blev begået et stort frispark, som burde have kostet gult kort.
- Men da det var til deres anfører, som tidligere havde fået gult, så turde dommeren åbenbart ikke vise ham ud, sukkede Mathias Olsen.
Vanløse udbyggede føringen til 4-1 inden Rasmus Berner reducerede til slutfacit 4-2 på en omstilling i sidste minut.
- Ros til Kristoffer Edvardsen for et godt indhop og til Jonathan Pank Iversen, der kæmpede godt, sagde Mathias Olsen efter kampen.
Nykøbing FC er fortsat sidst i Danmarksserien.
Seneste artikler
Efter brandulykke: Sådan skal de ansatte hjælpes videre
Efter redegørelse: - Det kunne jeg have fundet på nettet
Takkehilsner nåede fra Nykøbing til Letland
Spøgelseshus lover gys: Nogle får et minde med hjem i bukserne
Kontrakter, webcam og ydmygelse: Tiltalt for at udsætte hustru for årelang kontrol
Mest læste artikler
Efter stor eftersøgning: Mand fundet livløs i vandet
Mand fundet død i Maribosøerne
DMI udsender varsel
Kommune hjemsender omstridt centerchef
Efter 69 år: Vil rive gigantisk vartegn ned