Horsens tog fusen på OB's favoritter, da østjyderne i mandagskampen hentede en overraskende 1-0-sejr. Men selv om Horsens i store dele af anden halvleg formåede at holde fynboerne fra målchancer, er der alligevel plads til forbedring, mener holdets nye midtbanestyrmand, Martin Retov.
- Vi skal blive klogere og mere koldblodige, så vi kan holde bedre fast i bolden. Vi smed mange bolde væk, specielt i første halvleg. Da vi efter vores scoring begyndte at spille med bolden, viste vi, at vi sagtens kan være med, siger Retov.
Nyerhvervelsen fra Hansa Rostock var en lettet mand efter kampen, hvor han selv var et billede på Horsens' præstation. Hvor han før pausen lavede en række fejlafleveringer, sugede han i anden halvleg spillet til sig og fik dermed en afgørende rolle i kampen for at modstå det ventede fynske pres.
Træner Johnny Mølby var også tilfreds med Retov, der for første gang spillede en hel kamp for Horsens.
- Martin Retov fordelte bolden godt efter pausen. I første halvleg kom vi i perioder til at trække os for langt tilbage på banen, men efter vores scoring fik vi kontrol over OB, og jeg mener, vi vandt fortjent. Vi ville mere end OB, mener Mølby.
/ritzau/
Seneste artikler
Føler de bliver druknet: Først var der ingen bilag – så kom der 16
Tyve fældet, da vildmarksbad selv slog alarm
Bent gør det ikke for priserne, men fik én alligevel
Guide til aktiviteter i efterårsferien
Omfattende strømafbrydelse ramte dele af Falster
Mest læste artikler
Brand i sukkerfabrik
Tom bil på Farøbroen: Eftersøgning fortsætter mandag
Fundet livløs i rabatten: Cyklist fløjet til Rigshospitalet
Stjal 450.000 fra gymnastikfolk og tipsklub
Truede med at skyde bekendt: Fandt våben hos kvinde