Målmand Robert Veselovsky tog nemlig bolden med hænderne uden for feltet i første halvleg og skulle have haft rødt kort, mens Søren Larsen fik et mål forkert underkendt for offside ved stillingen 1-0 til AC Horsens.
- Det er så heldigt for os. Vi har så det held, som vi ikke havde i mandags, for i mandags (mod FC Midtjylland) skulle vi have haft et klokkeklart straffespark, som ikke bliver dømt. Der kunne vi være kommet foran 1-0. Så der bliver taget og givet lidt i de her situationer, og i dag er vi heldige, så det er kun dejligt, siger Martin Retov.
Den tidligere Brøndby-spiller bragte sit hold foran med 1-0 lige inden pausen og scorede en perle af et frisparksmål helt oppe i krogen af Steffen Rasmussens mål inden slutfløjtet. Og dødbolde er noget, AC Horsens gør meget ud af.
- Vi trænede det selvfølgelig en del på træningslejr. Dødbolde og frispark. Og der synes jeg, vi har været farlige indtil nu. Og det kommer os til gode i dag, men også mod Køge, hvor vi også scorede på en dødbold, siger Martin Retov.
- Det er dejligt at score på dødbolde. Det er nogle lette mål i fodbold, siger Martin Retov.
Martin Retov måtte se angriberne Henrik Toft og Johan Absalonsen gå ud med henholdsvis problemer med knæet og en fibersprængning i lørdagens kamp.
Johan Absalonsen må ifølge AC Horsens' hjemmeside sidde udenfor i to-tre uger, mens Henrik Toft skulle være klar til den næste kamp mod FC Nordsjælland.
/ritzau/
Seneste artikler
Nye krimier afslører landsdelens mørke hemmeligheder
Direktør langer ud efter havbrugskritikere: – De er direkte onde
Vil du have indflydelse på de nye skoledistrikter? Her er fristen
Lokale vil have havbrug væk: – Vi bader i fedtemøg
Fejø manglede en læge – så kom der to
Mest læste artikler
Brand i sukkerfabrik
Tom bil på Farøbroen: Eftersøgning fortsætter mandag
Fundet livløs i rabatten: Cyklist fløjet til Rigshospitalet
Stjal 450.000 fra gymnastikfolk og tipsklub
Truede med at skyde bekendt: Fandt våben hos kvinde