Byretten i Lyngby har fredag afgjort, at Dansk Galops Voldgiftsret (DGV) ikke lavede procedurefejl, da den efter protester gav Sir Henry derbysejren i 2010 og dermed omstødte den dom, banedommerne på Klampenborg Galopbane havde afsagt.
Retten frifandt alle de tiltalte i sagen, Karin Salling, Dansk Galop og Dansk Galops Voldgiftsret.
I stedet skal de tre, som havde anlagt sagen, Kay Wilhelmsen, Tom Glæsner Larsen og Michael Stounberg, hver betale 75.000 for sagsomkostningerne.
De tre mænd ejer hesten Diamool, som banedommerne i Klampenborg havde tilkendt derbysejren umiddelbart efter løbet, fordi Sir Henry, som var først over målstregen, havde slingret over i et andet spor på opløbsstrækningen.
Senere omstødte Dansk Galops Voldgiftsret den kendelse, hvilket fik Diamools ejere til at tage sagen i retten.
Deres advokat hævdede, at dommen var ugyldig, fordi DGV ikke havde fulgt voldgiftsretsloven til punkt og prikke.
Det var dommeren i Lyngby Byret altså ikke enig i, og nu kan Sir Henry og Karin Salling langt om længe glæde sig over sejren, der ud over prestigen indbringer 400.000 kroner.
/ritzau/
Seneste artikler
Vil du have indflydelse på de nye skoledistrikter? Her er fristen
Lokale vil have havbrug væk: – Vi bader i fedtemøg
Fejø manglede en læge – så kom der to
Føler de bliver druknet: Først var der ingen bilag – så kom der 16
Tyve fældet, da vildmarksbad selv slog alarm
Mest læste artikler
Brand i sukkerfabrik
Tom bil på Farøbroen: Eftersøgning fortsætter mandag
Fundet livløs i rabatten: Cyklist fløjet til Rigshospitalet
Stjal 450.000 fra gymnastikfolk og tipsklub
Truede med at skyde bekendt: Fandt våben hos kvinde