Reuters udsendte fejlagtig historie om Lionel Messi
Lionel Messi har spillet 731 kampe og scoret 634 mål for Barcelona. Foto: Albert Gea/Reuters
Albert Gea/Reuters
Kortvarigt blev det meddelt, at Lionel Messi blev i FC Barcelona, men Reuters' historie blev trukket tilbage.
Nyhedsbureauet Reuters skrev fredag, at fodboldstjernen Lionel Messi har besluttet sig for at blive i FC Barcelona.
Men nyheden blev udsendt ved en fejl. Reuters skrev kort efter, at historien er forkert, og den er blevet trukket tilbage.
Messis fremtid har været usikker, efter at argentineren i sidste uge meddelte Barcelona, at han agtede at forlade klubben i indeværende transfervindue.
Argentineren har spillet i klubben, siden han ankom som 13-årig. Han har spillet 731 kampe og scoret 634 mål for Barcelona.
Men nu har klubikonet givet udtryk for, at han vil væk. En juridisk uenighed om hans kontrakt skiller dog lige nu parterne.
Barcelona mener, at en klausul i Messis kontrakt, der tillod ham at skifte klub gratis, hvis argentineren ønskede det, udløb 10. juni, og at Messi derfor er under kontrakt med Barcelona.
Messis lejr argumenterer for, at fristen burde være forlænget, fordi hele sæsonen blev skubbet under coronapandemien.
Seneste artikler
Dagligvarebutik i nødråb
Efter rottealarm: Nu kan tvist ende i retssag
Stjal 450.000 fra gymnastikfolk og tipsklub
For første gang i lang tid: Guldborgsund speeder op for grøn omstilling
Stort flertal stemte kæmpe besparelser igennem
Mest læste artikler
Brand i sukkerfabrik
Tom bil på Farøbroen: Eftersøgning fortsætter mandag
Dramatisk: Traktor på afveje påkørte biler og ramte hus
Truede med at skyde bekendt: Fandt våben hos kvinde
Bostedet Langholt lukker