Franck Ribéry kunne ikke hjælpe Bayern München i Champions League-finalen mod Inter på grund af karantæne.
Men den franske landsholdsspiller vil gerne hjælpe klubben helt frem til sommeren 2015.
I hvert fald har Franck Ribéry sat sin signatur på en kontraktforlængelse frem til sommeren 2015.
- Vi er meget glade for at have nået til enighed om en kontraktforlængelse med en af verdens bedste spillere, siger Bayern Münchens præsident Karl-Heinz Rummenigge.
Bayern München tabte Champions League-finalen 0-2 til Inter, men trods nederlaget har den tyske storklub stadig planer om store bedrifter i fremtiden.
- Det er også et signal om Bayern Münchens store ambitioner de kommende år, fastslår Rummenigge.
Ribery er også meget glad for at få styr på klubfremtiden forud for VM.
- Min familie og jeg er meget lykkelige for at blive boende i München. Klubben er blevet til en stor familie for mig, siger Ribery.
Midtbanespillerens gamle kontrakt udløb i sommeren 2011, og der har i et stykke tid været rygter om et snarligt klubskifte.
Men med den lange kontraktforlængelse er de spekulationer for en stund manet til jorden.
27-årige Ribery skiftede til Bayern München fra franske Marseille i 2007.
/ritzau/
Seneste artikler
Renovering af stor p-plads rykker nærmere
Sætter ord på viral video: - Det var et sats
Mistænkt for menneskesmugling: Nu er de varetægtsfængslet
Underskud og låneoptag: Sådan endte byrådsmødet
Dagligvarebutik i nødråb
Mest læste artikler
Brand i sukkerfabrik
Tom bil på Farøbroen: Eftersøgning fortsætter mandag
Dramatisk: Traktor på afveje påkørte biler og ramte hus
Truede med at skyde bekendt: Fandt våben hos kvinde
Bostedet Langholt lukker