Ribery slår Messi og Ronaldo i prestigeafstemning
For en gangs skyld var det hverken Lionel Messi fra Barcelona eller Cristiano Ronaldo fra Real Madrid, der løb med en af fodboldens prestigefyldte priser.
De var ganske vist begge nomineret til titlen som årets fodboldspiller i Europa, men det blev tredjemanden Franck Ribery fra Bayern München, der løb med prisen.
Franskmanden fik flest stemmer af de europæiske fodboldjournalister, der var inviteret til at stemme i forbindelse med Champions League-lodtrækningen i Monaco torsdag aften.
Det er første gang siden 1996, at en spiller fra Bundesligaen modtager prisen. Dengang gik den til Matthias Sammer fra Dortmund.
Men Ribery har sammen med Bayern München også haft en fremragende 2012/13-sæson.
Klubben vandt ikke blot det tyske mesterskab og den tyske pokalturnering, men satte også kronen på værket ved at slå Borussia Dortmund i Champions League-finalen.
Prisen som årets fodboldspiller i Europa er uddelt siden 1956. I de første mange år blev den uddelt af det franske fodboldmagasin France Football, men siden 2011 har Uefa stået for kåringen.
Indtil 2007 var det kun europæiske spillere, der kunne vinde titlen, men i 2007 blev det lavet om, så alle spillere i europæiske klubber kunne nomineres.
Allan Simonsen modtog prisen i 1977 og er den eneste dansker, der hidtil har modtaget den.
/ritzau/
Seneste artikler
Efter brandulykke: Sådan skal de ansatte hjælpes videre
Efter redegørelse: - Det kunne jeg have fundet på nettet
Takkehilsner nåede fra Nykøbing til Letland
Spøgelseshus lover gys: Nogle får et minde med hjem i bukserne
Kontrakter, webcam og ydmygelse: Tiltalt for at udsætte hustru for årelang kontrol
Mest læste artikler
Efter stor eftersøgning: Mand fundet livløs i vandet
Mand fundet død i Maribosøerne
DMI udsender varsel
Kommune hjemsender omstridt centerchef
Efter 69 år: Vil rive gigantisk vartegn ned