Ricardos død går verden rundt
Det er ikke blot i Danmark, at den tidligere fodboldlandstræner Richard Møller Nielsens død omtales og begrædes.
Flere internationale medier - blandt andet nyhedsbureauet Reuters, det tyske nyhedsbureau dpa og britiske Skysport, melder også om bortgangen, der kom efter længere tids sygdom død.
Vore nordiske naboer noterer ligeledes dødsfaldet. Således skriver både norske NTB, svenske TT og finske FNB om Richard Møller Nielsen og hans lange karriere i fodbolden.
Og Finland har et særligt forhold til den afdøde trænerlegende. Richard Møller Nielsen stod nemlig i spidsen for det finske landshold fra 1996 til 1999.
I alle artikler nævnes den sensationelle EM-sejr til Danmark i 1992 som Richard Møller Nielsens klart største bedrift.
Den hollandske avis Telegraaf skriver om Richard Møller Nielsens død:
- Træneren for campingholdet er død.
Avisen henviser dermed til EM-slutrunden i 1992, hvor Richard - på grund af et sent afbud fra Jugoslavien - på rekordtid måtte indkalde en flok ferierende landsholdsspillere. Helt sensationelt gik danskerne hen og vandt turneringen - ved blandt andet at slå Holland i semifinalen.
/ritzau/
Seneste artikler
Revydirektør: - Det kunne jeg godt tænke mig at gøre igen
Ønsker at forbedre kommuners økonomi: Lokale borgere kommer med vidtgående forslag
Så du nordlyset? Må vi se dine billeder?
Åbner for drop-in vaccination: Her kan du få et stik
Nye tal vender NFC-sagen på hovedet
Mest læste artikler
Tom bil på Farøbroen: Eftersøgning fortsætter mandag
Fundet livløs i rabatten: Cyklist fløjet til Rigshospitalet
Stjal 450.000 fra gymnastikfolk og tipsklub
Truede med at skyde bekendt: Fandt våben hos kvinde
Bostedet Langholt lukker