Samarbejdet mellem Mikkel Kessler og danskerens mangeårige træner Richard Olsen er slut.
Det bekræfter Kesslers rådgiver Simon Lundt Hansen over for B.T.
- Mikkel, hans fysiske træner Thomas Macon, Sauerland-folkene, jeg og også Ricard har snakket meget om det. I fællesskab er vi blevet enige om at gå hvert til sit, siger Simon Lundt Hansen.
Når den danske supermellemvægter den 17. april skal i ringen mod WBC-verdensmesteren Carl Froch, er det amerikaneren Jimmy Montoya, der står i Kesslers ringhjørne. Det har Montoya også gjort tidligere, dog i samarbejde med Richard Olsen.
Ifølge Simon Lundt Hansen har beslutningen ikke været nem for Kessler.
- Mikkel har mange følelser for Ricard, så beslutningen var svær. Men Ricard er faktisk lettet, og bruddet er jo kun sportsligt. Vi har drøftet, hvordan vi bedst tackler de store udfordringer, der venter, og vi tror, Jimmy Montoya er den rigtige løsning, siger Simon Lundt Hansen.
Richard Olsen fortæller, at han ikke er skuffet over beslutningen.
- Jeg har kendt Mikkel så længe, at jeg ikke engang ville blive sur på ham, hvis han stillede sig og pissede mig op og ned ad ryggen. Vi bliver aldrig uvenner. Jeg havde gerne fortsat, men omvendt er der fjernet en kæmpe byrde fra mine skuldre, og jeg har mange andre gode boksere, fortæller Ricard Olsen, der er træner i bokseklubben CIK.
Han vil dog gerne træne Kessler igen, hvis chancen skulle byde sig.
- Skulle Mikkel ombestemme sig, må han bare sige til, så skal jeg nok træne ham, siger Ricard Olsen.
/ritzau/
Seneste artikler
Efter brandulykke: Sådan skal de ansatte hjælpes videre
Efter redegørelse: - Det kunne jeg have fundet på nettet
Takkehilsner nåede fra Nykøbing til Letland
Spøgelseshus lover gys: Nogle får et minde med hjem i bukserne
Kontrakter, webcam og ydmygelse: Tiltalt for at udsætte hustru for årelang kontrol
Mest læste artikler
Efter stor eftersøgning: Mand fundet livløs i vandet
Mand fundet død i Maribosøerne
DMI udsender varsel
Kommune hjemsender omstridt centerchef
Efter 69 år: Vil rive gigantisk vartegn ned