Riddersholm udråber Lyngby til storfavorit i nedrykningskamp
Glen Riddersholm kunne søndag se sine spillere tage en vigtig 1-0-sejr over Lyngby. Foto: Claus Fisker/Ritzau Scanpix
Claus Fisker/Ritzau Scanpix
Trods søndagens 1-0-sejr har Sønderjyske fortsat et lille hul op til Lyngby i kampen for at undgå nedrykning.
Efter Sønderjyskes 1-0-sejr over Lyngby er afstanden mellem de to klubber i Superligaens nedrykningsspil reduceret til blot to point.
Men selv om sønderjyderne nu puster rivalen i nakken, mener holdets cheftræner, Glen Riddersholm, alligevel, at Lyngby sidder med alle esser på hånden inden de sidste fem kampe.
- Det er vigtigt at sige, at Lyngby er tårnhøj favorit. Jeg ville hellere have to points forspring end to points efterslæb.
- Men vejen til det forjættede land er ikke så stor og lang, som den var inden i dag (søndag, red.).
- Så i det perspektiv giver det motivation og moral og en tro på, at det faktisk er realistisk at undgå tredjepladsen. Det så lidt sværere ud for en uge siden, siger Riddersholm.
Sammen med OB kæmper de to klubber hårdt om at undgå næstsidstepladsen i nedrykningsgruppe 1.
Den placering udløser playoffkampe om nedrykning. Silkeborg ser ud til at være fortabt på sidstepladsen, som betyder stensikker degradering.
Sønderjyske har 30 point mod Lyngbys 32. OB er inden holdets møde med Silkeborg i spidsen med 33 point. Sønderjyske møder netop OB på torsdag i endnu et vigtigt nedrykningsslag.
- Vi har gjort det lettere for os med sejren, men vi er stadig i den jagtende rolle. Så på den måde er vi i "krig" og skal hele tiden grave dybt.
- Derfor kan vi bruge sejren til meget, men vi kan ikke læne os tilbage. Der venter os en vigtig kamp på torsdag, siger Glen Riddersholm.
Hos Lyngby-spillerne er der selvsagt ærgrelse over søndagens knebne nederlag. En sejr havde åbnet et kæmpehul ned til sønderjyderne.
- Det er en ærgerlig fornemmelse. Vi vidste jo, at hvis vi vandt, var det otte points forspring, spillede vi uafgjort, var det fem, og tabte vi, var det to, siger han.
- Men det er virkeligheden nu, og så tager vi den derfra. Nu er vi to point foran, Sønderjyske banker på, men vi skal bare fokusere på de næste kampe og tage det med, vi kan, herfra kampen, siger angriberen Emil Nielsen.
Seneste artikler
Skoleelever hyldet af byrådsmedlemmer
Russisk tv viser video fra helikopter-drama ud for Gedser
Fundet livløs i rabatten: Cyklist fløjet til Rigshospitalet
Renovering af stor p-plads rykker nærmere
Sætter ord på viral video: - Det var et sats
Mest læste artikler
Brand i sukkerfabrik
Tom bil på Farøbroen: Eftersøgning fortsætter mandag
Dramatisk: Traktor på afveje påkørte biler og ramte hus
Truede med at skyde bekendt: Fandt våben hos kvinde
Stjal 450.000 fra gymnastikfolk og tipsklub