Riddersholm: Vi så modløse ud
Det har været en hård uge for FC Midtjylland, der sidste weekend førte 1-0 i Odense, men som smed det hele væk i det sidste kvarter.
Fredag aften var holdet så helt fra koncepterne, da AaB's velspillende hold kom buldrende og vandt en stensikker sejr på 3-0. En præstation, som delvis kan føres tilbage til den ærgerlige afslutning i sidste uge, mener træner Glen Riddersholm.
- Når man møder modgang, som vi gjorde i dag, så bliver det selvforstærkende.
- Det her kan man vist roligt kalde en kollektiv offday. Vi havde ikke nogen modsvar mod den AaB-offensiv, vi kom op imod.
- Når vi ser modløse ud, så peger det på mig. Så har jeg ikke fået holdet gjort ordentlig klar til kampen, siger en skuffet FCM-træner til TV 2 Sport.
Med den præstation i baghovedet og med tanke på, at både Morten "Duncan" Rasmussen og Kristian Bak Nielsen måtte gå skadet fra banen, er der et stort arbejde at gøre, inden midtjyderne på torsdag møder schweiziske Young Boys i Europa League-kvalifikationen.
- Det er selvfølgelig en udfordring. Der er mange ubekendte i vores trup, og vi ved ikke, hvor mange, der bliver klar. Vi bliver udfordret på vores bredde i øjeblikket. Men man skal ikke være i tvivl om, at vi går benhårdt efter sejren.
- Men nu skal vi lige have tid til at ærgre os over et nederlag til et AaB-hold, der var meget bedre, lyder det fra Glen Riddersholm.
/ritzau/
Seneste artikler
Bent gør det ikke for priserne, men fik én alligevel
Guide til aktiviteter i efterårsferien
Omfattende strømafbrydelse ramte dele af Falster
Antallet af hjemløse stiger markant på Lolland
Løb efterårsferien ind med sørgebind
Mest læste artikler
Brand i sukkerfabrik
Tom bil på Farøbroen: Eftersøgning fortsætter mandag
Fundet livløs i rabatten: Cyklist fløjet til Rigshospitalet
Stjal 450.000 fra gymnastikfolk og tipsklub
Truede med at skyde bekendt: Fandt våben hos kvinde