Riddersholm vil forsvare Sønderjyskes pokaltitel
Glen Riddersholm, Sønderjyskes træner, gik skuffet fra banen søndag eftermiddag med et nederlag til Vejle i Superligaen. Nu vil holdet rejse sig på onsdag mod Fremad Amager i pokalen. Foto: Claus Fisker/Ritzau Scanpix
Claus Fisker/Ritzau Scanpix
Sønderjyskes cheftræner, Glen Riddersholm, er mere end klar til at forsvare holdets titel i Sydbank Pokalen.
Selv om Sønderjyske led et nederlag til Vejle Boldklub søndag i Superligaen, er klubben fortsat opsat på at kunne vinde Sydbank Pokalen, hvor mandskabet er forsvarende mester.
Næste opgave for Sønderjyske i pokalturneringen er på onsdag, hvor Glen Riddersholms tropper på udebane skal op imod 1. divisionsklubben fra Fremad Amager, som i sidste runde slog Brøndby ud efter forlænget spilletid.
Målsætningen for Sønderjyske er at forsvare pokaltitlen, hvilket ikke har ændret sig efter holdets nederlag til Vejle.
- Målsætningerne er, som de altid er. Vi går selvfølgelig efter at vinde og forsvare vores titel, siger Sønderjyske-træner Glen Riddersholm.
Sønderjyskes midtbanespiller Rasmus Vinderslev, der var en holdets bedste spillere mod Vejle, ser frem til pokalopgøret. Men først skal truppen komme ovenpå igen.
- Det er en anden opgave mod et anderledes hold på onsdag, hvor vi først og fremmest skal blive friske igen. Derudover skal vi arbejde hårdt på træningsbanen de kommende dage frem mod kampen.
Midtbanespilleren mener, at holdet har, hvad der skal til for at få et godt resultat med hjem fra Amager onsdag.
- Hvis vi forbereder os godt til kampen, så er jeg sikker på, at vi nok skal få en sejr på onsdag, siger Rasmus Vinderslev.
Sønderjyske vandt Sydbank Pokalen sidste år, efter mandskabet slog AaB med 2-0 i finalen.
Seneste artikler
Guide til aktiviteter i efterårsferien
Omfattende strømafbrydelse på dele af Falster
Antallet af hjemløse stiger markant på Lolland
Løb efterårsferien ind med sørgebind
- Jeg kan jo sige tak til René tusind gange, men der findes ikke ord for det
Mest læste artikler
Brand i sukkerfabrik
Tom bil på Farøbroen: Eftersøgning fortsætter mandag
Stjal 450.000 fra gymnastikfolk og tipsklub
Truede med at skyde bekendt: Fandt våben hos kvinde
Fundet livløs i rabatten: Cyklist fløjet til Rigshospitalet