Cesar Santín scorede klubbens første hattrick i flere år, og FC København var generelt AGF overlegne i alle spillets facetter, da de danske mestre søndag sendte gæsterne hjem til Århus med et 0-5-nederlag i bagagen.
Men cheftræner Ståle Solbakken hæfter sig alligevel ved de fejl, som han så hos flere af sine spillere.
- Vi spiller godt offensivt og skaber mange store chancer. Men samtidig står vi ikke så godt på banen, som jeg kunne tænke mig.
- Særligt i venstre forsvarsside havde vi store problemer, og AGF fik mange indlæg og hjørnespark fra den side. Der så vi tynde ud, siger Ståle Solbakken.
Den norske FCK-træner mener desuden, at hans spillere fik en større sejr end de reelt havde fortjent.
- Vi vinder fortjent og spiller godt i perioder, men samtidig er sejren for stor. Johan Wiland har et par klasseredninger, og så er vi meget effektive i den anden ende af banen, siger Ståle Solbakken.
Med sejren ligger FC København sig i spidsen af SAS Ligaen, hvor de forsvarende danske mestre har et enkelt point ned til forfølgerne fra OB.
/ritzau/
Seneste artikler
Bent gør det ikke for priserne, men fik én alligevel
Guide til aktiviteter i efterårsferien
Omfattende strømafbrydelse ramte dele af Falster
Antallet af hjemløse stiger markant på Lolland
Løb efterårsferien ind med sørgebind
Mest læste artikler
Brand i sukkerfabrik
Tom bil på Farøbroen: Eftersøgning fortsætter mandag
Fundet livløs i rabatten: Cyklist fløjet til Rigshospitalet
Stjal 450.000 fra gymnastikfolk og tipsklub
Truede med at skyde bekendt: Fandt våben hos kvinde