Søren Rieks er vant til at levere stærke præstationer i Esbjerg. Den mulighed får Esbjergs hurtige højrekant også lørdag aften, når Danmark møder Sydkorea i en venskabslandskamp.
Søren Rieks, der dermed får sin landsholdsdebut, er således med i den startopstilling, som landstræner Morten Olsen sender på banen på Blue Water Arena.
I forsvaret bliver FC Midtjyllands Leon Jessen afprøvet som venstreback. 23-årige Jessen får ligesom Rieks debut i rødt og hvidt.
Landstræneren giver samtidig comeback til Werder Bremens Daniel Jensen og Wolfsburgs Thomas Kahlenberg. På grund af skader har de to midtbanespillere ikke deltaget i de afsluttende kampe i VM-kvalifikationen.
Mod Sydkorea kommer Daniel Jensen til at udgøre den offensive midtbane sammen med Jakob Poulsen, mens Kahlenberg kommer til at optræde som venstrekant. Som ventet starter Morten "Duncan" Rasmussen i angrebet, mens Per Krøldrup og Simon Kjær udgør det danske midterforsvar.
Danmarks startopstilling:
Thomas Sørensen - Lars Jacobsen, Per Krøldrup, Simon Kjær, Leon Jessen - Daniel Jensen, Christian Poulsen, Jakob Poulsen - Søren Rieks, Morten "Duncan" Rasmussen, Thomas Kahlenberg
/ritzau/
Seneste artikler
Motorcyklist påkørte dødt dådyr
Trippel sportsfest: Her er søndagens kampe
Nye krimier afslører landsdelens mørke hemmeligheder
Direktør langer ud efter havbrugskritikere: – De er direkte onde
Vil du have indflydelse på de nye skoledistrikter? Her er fristen
Mest læste artikler
Tom bil på Farøbroen: Eftersøgning fortsætter mandag
Fundet livløs i rabatten: Cyklist fløjet til Rigshospitalet
Stjal 450.000 fra gymnastikfolk og tipsklub
Truede med at skyde bekendt: Fandt våben hos kvinde
Bostedet Langholt lukker