Søren Rieks tager afstand fra en episode under Esbjergs afslutningsfest, hvor midtbaneprofilen kom op at skændes med en eller flere af sine holdkammerater.
Det er uvist, hvad der foregik under episoden, som udspillede sig på sportsbaren Down Under. Rieks måtte dog stoppes af Esbjerg-anfører Jesper Jørgensen.
- Jeg beklager meget, at temperamentet løb af med mig, og det er da noget, jeg er meget ked af. Derfor vil jeg gerne undskylde til klubben og ikke mindst Jesper Jørgensen, siger Søren Rieks til Esbjergs hjemmeside.
- Når man dummer sig, må man også være voksen nok til at påtage sig ansvaret, og jeg er glad for, at vi efterfølgende har fået talt om tingene. På den måde har vi kunnet slå en streg over det, der er sket, og kan igen komme videre, siger midtbanespilleren, der efter et formdyk i foråret ikke kom med i Danmarks VM-trup.
Søren Rieks vil ikke blive straffet af Esbjerg, oplyser direktør Søren Poulsen.
- Det er en episode, som vi selvfølgelig ser alvorligt på, og det er klart, at det ikke er en opførsel, vi kan bifalde. Vi vil dog håndtere sagen internt, og derfor har jeg ikke yderligere kommentarer. Vi har talt tingene igennem, og gjort det klart, hvilke forventninger vore spillere skal leve op til, siger Søren Poulsen.
/ritzau/
Seneste artikler
Løb efterårsferien ind med sørgebind
- Jeg kan jo sige tak til René tusind gange, men der findes ikke ord for det
Par åbner Æblets Dag
Da tipsklubben skulle på ferie, klappede fælden for kasserer
Skoleelever hyldet af byrådsmedlemmer
Mest læste artikler
Brand i sukkerfabrik
Tom bil på Farøbroen: Eftersøgning fortsætter mandag
Stjal 450.000 fra gymnastikfolk og tipsklub
Dramatisk: Traktor på afveje påkørte biler og ramte hus
Truede med at skyde bekendt: Fandt våben hos kvinde