Riesch kom tættere på styrtet Vonn

Spændingen er intakt i kampen om kvindernes samlede World Cup i alpint skiløb efter torsdagens storslalom.

Den førende Lindsay Vonn styrtede allerede i første gennemløb, og det udnyttede tyske Maria Riesch til at hale lidt ind på sin veninde og konkurrent. Riesch blev nummer tre og er nu kun 165 point efter Vonn.

Sloveneren Tina Maze vandt det afsluttende løb i disciplinen, men det var tyske Kathrin Hölzl, der løb med World Cup-trofæet.

Hölzl sluttede på andenpladsen i løbet i Garmisch-Partenkirchen og var blot tre hundreddele fra sejren, men kunne altså trøste sig med at slutte øverst i stillingen.

/ritzau/

Maria Riesch halede en smule ind på Lindsay Vonn i kvindernes samlede alpine World Cup-stilling, da Vonn styrtede i dagens storslalomkonkurrence.

Offentliggjort Sidst opdateret