Rigmand lover københavnsk håndboldsucces flere millioner
Anne Mette Hansen og København Håndbold kan lørdag eftermiddag sikre sig plads i DM-finalen med mindst uafgjort hjemme mod FC Midtjylland. Foto: /ritzau/Jens/polfoto Panduro
/ritzau/Jens/polfoto Panduro
København Håndbold har det ene ben i DM-finalen, men ambitionerne rækker meget længere end det.
København Håndbold kan lørdag eftermiddag spille sig i klubbens første DM-finale i kvindehåndbold, hvis det bliver til mindst uafgjort hjemme mod FC Midtjylland.
Det vil være et foreløbigt højdepunkt for den unge klub, men står det til klubejer og pengemand Kim Mikkelsen bliver det blot en trædesten mod flere og større succesoplevelser.
Han lover, at pengestrømmen ikke pludselig slipper op, som man tidligere har set uheldige eksempler på i håndboldverdenen.
- Om det skulle ske, at vi taber fem millioner de næste fire år, så er jeg her stadigvæk, siger Kim Mikkelsen til TV2 Sport.
Siden København Håndbold opstod og overtog FIF's licens i den bedste håndboldrække i 2013, har Kim Mikkelsen brugt et tocifret millionbeløb på drømmen om at skabe et københavnsk tophold.
Projektet kom langsomt fra start med skuffende resultater i de første år, men efter den overraskende udesejr over FC Midtjylland tidligere på ugen har København Håndbold det ene ben i finalen.
Og i de kommende år bliver der skruet yderligere op for satsningen.
- Jeg tror, vi skal endnu højere op i budgetter, end vi er nu. Vi lægger et lille lag på næste år.
- Vi kommer formentlig også til at lægge et lille lag på året efter, men det kan godt være, at man skal have et stort lag på et tidspunkt for at stå i Champions League-finalen.
- Men hvis de rigtige udsigter er der, er jeg også klar til at komme med finansieringen for det, siger Kim Mikkelsen.
Returkampen i semifinalen mellem København Håndbold og FC Midtjylland spilles klokken 16.10 lørdag eftermiddag.
Seneste artikler
- Jeg kan jo sige tak til René tusind gange, men der findes ikke ord for det
Par åbner Æblets Dag
Da tipsklubben skulle på ferie, klappede fælden for kasserer
Skoleelever hyldet af byrådsmedlemmer
Russisk tv viser video fra helikopter-drama ud for Gedser
Mest læste artikler
Brand i sukkerfabrik
Tom bil på Farøbroen: Eftersøgning fortsætter mandag
Stjal 450.000 fra gymnastikfolk og tipsklub
Dramatisk: Traktor på afveje påkørte biler og ramte hus
Truede med at skyde bekendt: Fandt våben hos kvinde