Endnu en gang måtte Alberto Contador en tur i asfalten, og tv-billeder af episoden på Tourens 8. etape kunne antyde, at spanieren blev skubbet af Vladimir Karpets.
Skulle det være tilfældet, var det hændeligt uheld, mener Saxo Bank-Sungards holdejer, Bjarne Riis.
- Jeg går ikke ud fra, at der er nogen, der forsøger at få nogen til at vælte med vilje, siger Bjarne Riis.
Norsk TV2 forsøgte at vise Riis billeder fra episoden for at få hans kommentar til episoden, men holdejeren var ikke meget for at kommentere disse.
- Hvad skal jeg bruge det til? Hold nu op med det, svarede Rii, som senere på dansk TV2 mente, at Karpets' styr ved et uheld var havnet i Contadors bremsegreb.
Alberto Contador kom dog sikkert i mål, og Saxo Bank-Sungard kan således gå til hviledag uden de helt store skavanker i truppen.
Anderledes barsk blev etapen for Omega Pharma-Lotto, som måtte se kaptajnen Jurgen Van den Broeck styrte og udgå, mens også Astanas Alexandre Vinokourov måtte udgå med et brækket ben.
De to profiler styrtede samme sted. Det skete på en tilsyneladende farlig nedkørsel, hvor der angiveligt manglede et advarselstegn.
- Der burde de havde stået med det gule flag, siger Bjarne Riis.
/ritzau/
Seneste artikler
Så du nordlyset? Må vi se dine billeder?
Åbner for drop-in vaccination: Her kan du få et stik
Nye tal vender NFC-sagen på hovedet
1039 virksomheder har fået indskærpet sikkerhed efter CPR-læk
Motorcyklist påkørte dødt dådyr
Mest læste artikler
Tom bil på Farøbroen: Eftersøgning fortsætter mandag
Fundet livløs i rabatten: Cyklist fløjet til Rigshospitalet
Stjal 450.000 fra gymnastikfolk og tipsklub
Truede med at skyde bekendt: Fandt våben hos kvinde
Bostedet Langholt lukker