Team Saxo Banks holdejer, Bjarne Riis, ærgrer sig over, at hans trumfkort, Andy Schleck, ikke kunne følge med konkurrenten Alberto Contador på den sidste stigning på 12. etape af Tour de France.
Schleck mistede 10 sekunder af sit forspring til den forsvarende mester, så Contador nu er 31 sekunder efter Schleck i den samlede stilling.
- Jeg har ikke snakket med ham endnu, men Andy så ikke super ud, siger Bjarne Riis, som endnu ikke kan overskue betydningen af tidstabet.
- Nu må vi vente og se, det er for tidligt at sige. Vi skal først gennem Pyrenæerne, og de er hårde, siger Riis.
Team Saxo Bank måtte bruge en del kræfter på at køre et langt udbrud ind, og Bjarne Riis vælger at hæfte sig ved det positive på etapen.
- Vi har stadig den gule trøje. Det var en hård dag for os at sidde derude og kontrollere, vurderer Bjarne Riis.
/ritzau/
Seneste artikler
Motorcyklist påkørte dødt dådyr
Trippel sportsfest: Her er søndagens kampe
Nye krimier afslører landsdelens mørke hemmeligheder
Direktør langer ud efter havbrugskritikere: – De er direkte onde
Vil du have indflydelse på de nye skoledistrikter? Her er fristen
Mest læste artikler
Tom bil på Farøbroen: Eftersøgning fortsætter mandag
Fundet livløs i rabatten: Cyklist fløjet til Rigshospitalet
Stjal 450.000 fra gymnastikfolk og tipsklub
Truede med at skyde bekendt: Fandt våben hos kvinde
Bostedet Langholt lukker