Holdejer Bjarne Riis havde sit velkendte brede smil fremme, da han nåede tilbage til holdbussen efter at have været med til at hylde vinderen af Flandern Rundt, Team Saxo Banks Fabian Cancellara på podiet.
- Han kørte fra dem alle sammen. Han var den stærkeste - ingen tvivl om det, siger Bjarne Riis.
Ud over hæder og sportslig anerkendelse er sejren vigtig for det danske hold, der i øjeblikket jagter en ny sponsor.
- Det skader jo ikke situationen. Det skulle det helst ikke, siger Riis.
Det første han gjorde, efter at have nået holdbussen var at give danske Matti Breschel et kram og nogle trøstende ord med på vejen.
Breschel måtte på grund af tekniske problemer med cyklen omkring 45 kilometer før mål erkende, at dagens førsteplads var uden for rækkevidde.
Og det ærgrer naturligvis Riis.
- Både Fabian og Matti må skifte cykel, og uheldigvis for Matti sker det på et træls tidspunkt. Det koster ham for meget, så han bliver sat ud af spillet, forklarer holdejeren med en mere alvorlig mine.
Resultatet var, at Matti Breschel i en periode måtte køre på Stuart O'Gradys reservecykel.
- Det var den eneste, vi kunne få fat i lige der. Det er, hvad der kan ske, siger Riis.
Men sejren kom i hus og trods de tekniske problemer for Matti Breschel, var det en god dag for Team Saxo Bank.
- Jeg synes bare, at det er fedt, siger Bjarne Riis.
/ritzau/
Seneste artikler
Efter brandulykke: Sådan skal de ansatte hjælpes videre
Efter redegørelse: - Det kunne jeg have fundet på nettet
Takkehilsner nåede fra Nykøbing til Letland
Spøgelseshus lover gys: Nogle får et minde med hjem i bukserne
Kontrakter, webcam og ydmygelse: Tiltalt for at udsætte hustru for årelang kontrol
Mest læste artikler
Efter stor eftersøgning: Mand fundet livløs i vandet
Mand fundet død i Maribosøerne
DMI udsender varsel
Kommune hjemsender omstridt centerchef
Efter 69 år: Vil rive gigantisk vartegn ned