Riis bliver direktør for Team Saxo-Tinkoff

Holdejer Bjarne Riis bliver administrerende direktør for det danske cykelhold Team Saxo-Tinkoff, efter at Trey Greenwood med udgangen af marts fratræder posten.

Offentliggjort Sidst opdateret

Administrerende direktør Trey Greenwood fratræder sin stilling i Riis Cycling efter fem og et halvt år i virksomheden. Og den post overtager Bjarne Riis.

- Jeg har igennem et stykke tid arbejdet med at nytænke vores organisation, fordi jeg har følt et behov for yderligere at skærpe både vores fokus på den kommercielle del af forretningen og på vores sportslige profil.

- Det er en proces, der nu er startet, siger Bjarne Riis til holdets hjemmeside.

/ritzau/