Uanset, hvordan Alberto Contadors ankesag ved den internationale sportsdomstol CAS måtte falde ud, vil der stadig være et Saxo Bank-Sungard-hold næste år.
Det forsikrer holdets storsponsor, Saxo Bank-direktør Lars Seier Christensen over for DR Sporten.
- Vi er der i 2012 uanset hvad. Vi håber og tror ikke, at spørgsmålet bliver aktuelt, men det er jo i vid udstrækning Bjarne Riis og hans evne til at stille et godt hold, der har fået os til at støtte igennem mange år, siger han.
Lars Seier Christensen siger, at der er tale om en økonomisk større aftale end i år, men præcis hvad en eventuel karantæne til Contador vil betyde på bundlinjen, vil han ikke sige.
Ingen af parterne vil nemlig fortælle, om der er separate priser indbygget i aftalen, afhængigt af om spanieren er med på holdet.
- Hvordan kontrakten præcis er strikket sammen, holder vi for os selv. Der er også et stærkt cykelhold næste år, selv om Alberto ikke skulle være der. Men det er ikke det, vi satser på, siger Bjarne Riis til B.T.
Alberto Contador skal i august møde op ved CAS for én gang for alle at få afgjort, om det spanske cykelforbunds frifindelse efter en positiv clenbuterolprøve står ved magt.
/ritzau/
Seneste artikler
Efter brandulykke: Sådan skal de ansatte hjælpes videre
Efter redegørelse: - Det kunne jeg have fundet på nettet
Takkehilsner nåede fra Nykøbing til Letland
Spøgelseshus lover gys: Nogle får et minde med hjem i bukserne
Kontrakter, webcam og ydmygelse: Tiltalt for at udsætte hustru for årelang kontrol
Mest læste artikler
Efter stor eftersøgning: Mand fundet livløs i vandet
Mand fundet død i Maribosøerne
DMI udsender varsel
Kommune hjemsender omstridt centerchef
Efter 69 år: Vil rive gigantisk vartegn ned