Bjarne Riis havde travlt under Tour de France, og der er ikke noget at sige til, hvis den danske cykelboss blev lettere skizofren i den forbindelse. Han kæmpede for at udtænke en strategi, så hans Andy Schleck kunne slå Alberto Contador, og når etaperne var forbi, så sad han i Alberto Contadors ringhjørne og forhandlede kontrakt.
- Det var mærkeligt, siger Bjarne Riis ifølge TV2 Sport til den spanske avis El Pais.
Inden Touren fandt Bjarne Riis ud af, at Andy Schleck og en lang række andre ryttere ville forlade ham efter sæsonen til fordel for et nystartet hold i Luxembourg.
- Jeg tænkte over, hvem jeg kunne få til at erstatte dem, og med det samme tænkte jeg på Alberto. Han er den bedste, forklarer Riis, der derfor under Touren tog kontakt til Alberto Contadors bror og manager, Fran Contador.
Men Riis understreger, at forhandlingerne med Contador ikke gik ud over Andy Schleck.
- Jeg havde forklaret til alle; Andy, Fränk og Alberto: Hør her, under Touren er jeg 100 procent bag Andy. Jeg har til opgave at give alt for holdet, så jeg kræver også af mine ryttere - også dem, der måtte skifte til næste år - at de også skal give 100 procent til holdet.
/ritzau/
Seneste artikler
Nye krimier afslører landsdelens mørke hemmeligheder
Direktør langer ud efter havbrugskritikere: – De er direkte onde
Vil du have indflydelse på de nye skoledistrikter? Her er fristen
Lokale vil have havbrug væk: – Vi bader i fedtemøg
Fejø manglede en læge – så kom der to
Mest læste artikler
Brand i sukkerfabrik
Tom bil på Farøbroen: Eftersøgning fortsætter mandag
Fundet livløs i rabatten: Cyklist fløjet til Rigshospitalet
Stjal 450.000 fra gymnastikfolk og tipsklub
Truede med at skyde bekendt: Fandt våben hos kvinde