Bjarne Riis har travlt. Team Saxo Bank-chefen arbejder med en hård deadline i sin kamp for at finde en ny sponsor til sit cykelhold.
- Mit mål er stadig inden Tour de France at kunne meddele, at den ny sponsor er fundet. Om vi når det, tør jeg ikke sige, men så må vi jo bare fortsætte også den del af arbejdet, siger Riis til politiken.dk
Blandt iagttagere har det også hele tiden været slået fast, at det kan blive helt afgørende for Riis, om han kan finde en ny sponsor inden Tour de France.
For det er ofte her, at kontrakter for den kommende sæson blive indgået, og hvis ikke stjerner som Fabian Cancellara og brødrene Schleck kan vide sig sikre på, om der er et hold hos Riis efter nytår, så vil mange andre arbejdsgivere stå klar til at lokke dem væk, og så kan Riis' projekt falde fra hinanden.
Bjarne Riis er dog stadig optimistisk omkring opgaven, forklarer han.
- Der er i allerhøjeste grad gang i den, slår han fast.
- Jeg har meget travlt i øjeblikket med at finde den kapital, vi skal bruge. Det er ikke forhandlinger, der afsluttes fra den ene dag til den anden.
- Inden beslutningerne træffes, skal projektet gennem en omfattende vurdering på højeste plan. Men netop det, at jeg bruger så meget tid på at snakke med eventuelle samarbejdspartnere, opfatter jeg som et positivt tegn. I modsætning til, hvis der slet ikke var aktivitet i sagen, forklarer Bjarne Riis.
/ritzau/
Seneste artikler
Motorcyklist påkørte dødt dådyr
Trippel sportsfest: Her er søndagens kampe
Nye krimier afslører landsdelens mørke hemmeligheder
Direktør langer ud efter havbrugskritikere: – De er direkte onde
Vil du have indflydelse på de nye skoledistrikter? Her er fristen
Mest læste artikler
Tom bil på Farøbroen: Eftersøgning fortsætter mandag
Fundet livløs i rabatten: Cyklist fløjet til Rigshospitalet
Stjal 450.000 fra gymnastikfolk og tipsklub
Truede med at skyde bekendt: Fandt våben hos kvinde
Bostedet Langholt lukker