Den firedobbelte danske mester i landevejscykling Nicki Sørensen har været rygraden hos Saxo Bank-Sungard stort set siden holdets etablering, og nu har han forlænget sin aftale med to år.
Holdejer Bjarne Riis finder beslutningen helt naturlig.
- Selvom Nicki er oppe i årene, så er han den stabilitet, jeg søger. Han er stabil hele året. I de store Toure er han klar, og han leverer det, der skal leveres, siger Bjarne Riis.
Nicki Sørensen kom til Saxo Bank-Sungard i 2001, efter han havde kørt hos først Team Chicky World og derefter en enkelt sæson på Team Fakta.
Med årene har han udviklet sig til holdkaptajn i mange af de store løb, og den 36-årige dansker har stort set været en fast figur på Tour de France-holdet.
I årets Tour var Nicki Sørensens indsats ikke så bundsolid, som det har været tilfældet tidligere.
- Til gengæld leverede han en god indsats de første 12 dage, da det var hektisk, siger Riis.
Nicki Sørensen får også i fremtiden lov til at køre sin egen chance.
- Ind imellem får han lov at køre sin egen chance, og den chance tager han. Han ved også, at indimellem skal der arbejdes.
- Det er noget af det, han er bedst til. Han er stabil, og han er en god kaptajn, siger Bjarne Riis.
/ritzau/
Seneste artikler
Seks millioner afsat til stor parkeringsplads
Agesen efter nederlag: - Vi mangler noget kynisme
Drilske rumænere slår Nykøbing Falster i Champions League
Vejrguderne holdt hånden over Æblets Dag
TSØ lukkede kampen tidligt i storsejr
Mest læste artikler
Tom bil på Farøbroen: Eftersøgning fortsætter mandag
Fundet livløs i rabatten: Cyklist fløjet til Rigshospitalet
Stjal 450.000 fra gymnastikfolk og tipsklub
Truede med at skyde bekendt: Fandt våben hos kvinde
Bostedet Langholt lukker