Den fyrede Team Saxo Bank-sportsdirektør, Kim Andersen, respekterer det danske cykelholds ønske om, at han ikke ringer til Andy Schleck efter etaperne i Tour de France.
- Jeg har ikke lyst til at kommentere det, men jeg kan da godt sige, at jeg ikke ringer. Modsat kan det være, at der bliver ringet til mig. Det bestemmer jeg jo ikke, siger Kim Andersen til Morgenavisen Jyllands-Posten.
Kim Andersen blev fyret umiddelbart inden Tour de France, fordi han er i gang med at starte et nyt hold op med base i Luxembourg. Netop i Luxembourg træner han til dagligt med både Andy og Fränk Schleck, som derfor har et stærkt bånd til danskeren.
Inden Tour de France begyndte, sagde Team Saxo Banks pressechef, Rene Thill, følgende til Kim Andersen:
- Da vi mødtes umiddelbart inden Tour de France i Luxembourg, sagde jeg til Kim, at han ikke skal ringe til Schleck hver aften. Jeg bad ham indtrængende om at lade være med at ringe.
Da Kim Andersen var ansat på det danske hold, var det oftest ham, der stod for de taktiske beslutninger under løbene.
Derfor kan det tænkes, at Riis og Team Saxo Bank er bange for, at Andy Schleck får noget at vide af sin arbejdsgiver, men noget andet af Kim Andersen, hvilket kan forvirre holdkaptajnen.
/ritzau/
Seneste artikler
Seks millioner afsat til stor parkeringsplads
Agesen efter nederlag: - Vi mangler noget kynisme
Drilske rumænere slår Nykøbing Falster i Champions League
Vejrguderne holdt hånden over Æblets Dag
TSØ lukkede kampen tidligt i storsejr
Mest læste artikler
Tom bil på Farøbroen: Eftersøgning fortsætter mandag
Fundet livløs i rabatten: Cyklist fløjet til Rigshospitalet
Stjal 450.000 fra gymnastikfolk og tipsklub
Truede med at skyde bekendt: Fandt våben hos kvinde
Bostedet Langholt lukker