Riis har nyt om Saxo-Tinkoffs fremtid torsdag
Foto: Scanpix / Nils Meilvang /Scanpix
Scanpix / Nils Meilvang /Scanpix
Torsdag bliver dagen, hvor holdejer Bjarne Riis kan fortælle nyt om cykelholdet Saxo-Tinkoffs fremtid.
- Riis Cycling inviterer til pressemøde på torsdag den 10. oktober i Madrid, hvor vi har vigtigt nyt om holdets fremtid, meddeler cykelholdet på sin hjemmeside.
Det fremgår endvidere, at Bjarne Riis og holdets spanske stjernerytter, Alberto Contador, vil være til stede.
Et væsentligt punkt på dagsordenen kunne være en ny hovedsponsor.
Bjarne Riis og Saxo-Tinkoff meddelte for noget tid siden, at samarbejdet med den excentriske hovedsponsor Oleg Tinkov ophører efter i år.
Russeren førte sig under sommerens Tour de France frem med nogle yderst opsigtvækkende udtalelser, ikke mindst på sin twitter-profil, hvor han blandt andet kritiserede Alberto Contador i skarpe vendinger.
Spanieren måtte skuffende nøjes med en fjerdeplads i årets Tour.
Saxo Bank er i øjeblikket den eneste hovedsponsor, der er med på holdet næste år.
/ritzau/
Seneste artikler
Maribos bymidte skal udvikles: Nu kan alle byde ind
Heino Knudsen på vej videre: Det skal han
Revydirektør: - Det kunne jeg godt tænke mig at gøre igen
Ønsker at forbedre kommuners økonomi: Lokale borgere kommer med vidtgående forslag
Så du nordlyset? Må vi se dine billeder?
Mest læste artikler
Tom bil på Farøbroen: Eftersøgning fortsætter mandag
Fundet livløs i rabatten: Cyklist fløjet til Rigshospitalet
Stjal 450.000 fra gymnastikfolk og tipsklub
Truede med at skyde bekendt: Fandt våben hos kvinde
Bostedet Langholt lukker