Allerede, da rygterne om et nyt luxembourgsk storhold bygget op omkring Fränk og Andy Schleck begyndte at florere for flere måneder siden, konfronterede Bjarne Riis Schleck-brødrene og Kim Andersen med oplysningerne. Og de afviste, at der var noget om snakken.
- Men det er klart, at jeg har øjne og ører i hovedet, og på et tidspunkt her for ikke så længe siden fik jeg nogle ting at vide og måtte tage action, siger Bjarne Riis.
Under Schweiz Rundt måtte han afbryde samarbejdet med Kim Andersen, efter at han fandt ud af, at han var i færd med at starte et nyt hold op, som sandsynligvis får brødrene Schleck og Jakob Fuglsang i truppen.
Og det ærgrer Riis, at det er betroede folk, som også inkluderer hans tidligere nære medarbejder og kommunikationschef, Brian Nygaard, der nu bryder ud.
- De kan jo gøre, hvad de har lyst til. Og det må jeg jo så handle ud fra. Jeg havde nok gerne set lidt mere åbenhad. Den respekt synes jeg, at jeg burde have. Men sådan er livet. Det klarer jeg fint, så held og lykke til dem, siger Riis.
Han er fortsat på jagt efter en ny sponsor til holdet, fordi Saxo Bank stopper ved årets udgang.
/ritzau/
Seneste artikler
Føler de bliver druknet: Først var der ingen bilag – så kom der 16
Tyve fældet, da vildmarksbad selv slog alarm
Bent gør det ikke for priserne, men fik én alligevel
Guide til aktiviteter i efterårsferien
Omfattende strømafbrydelse ramte dele af Falster
Mest læste artikler
Brand i sukkerfabrik
Tom bil på Farøbroen: Eftersøgning fortsætter mandag
Fundet livløs i rabatten: Cyklist fløjet til Rigshospitalet
Stjal 450.000 fra gymnastikfolk og tipsklub
Truede med at skyde bekendt: Fandt våben hos kvinde