Bobby Julich - hans dopinginvolvering synes ikke at bekymre Bjarne Riis. Foto: Akira Suemori/AP/POLFOTOAkira Suemori/AP/POLFOTO
Amerikaneren Bobby Julich bliver ny cheftræner for Tinkoff-Saxo, hvor han tidligere kørte som aktiv rytter.
Ritzau RitzauRitzau
OffentliggjortSidst opdateret
Den tidligere toprytter Bobby Julich vender fra den kommende sæson tilbage til Bjarne Riis' hold, hvor han kørte sine fire sidste år som aktiv.
Nu 42-årige Julich er hyret som hovedtræner for det ambitiøse cykelhold, og dermed genoptager han sit succesfulde samarbejde med Riis.
- Min intention er at blive dybt involveret i rytternes liv, ikke bare i træningen, men også i forhold til rådgivning om livet som helhed, rådgivning og taktik, restitution og ernæring. Jeg vil gerne være manden, der ser på alle detaljer, siger Bobby Julich i en pressemeddelelse.
Amerikaneren blev i 1998 nummer tre i Tour de France og vandt seks år senere sølv i enkeltstart ved OL i Athen, men han har siden erkendt at have brugt doping i 1990'erne.
Bekendelserne, der kom i efteråret 2012, medførte en fyreseddel fra Team Sky, hvor han på daværende tidspunkt var en del af trænerstaben.
Annonce
Nu får Julich altså en ny chance på Tinkoff-Saxo, hvor han er en af flere nyansættelser, der er blevet offentliggjort mandag.
Riis-holdet har også hyret Daniel Healey i en nyoprettet stilling som Head of Sports Science, mens Sean Yates og Patxi Vila bliver sportsdirektører.
- Det er utroligt dygtige folk, og de ville i mine øjne være en gevinst for alle hold, fordi de kommer med stor motivation og erfaring. De kommer til at spille en stor rolle i vort nye og ambitiøse team, og dette er et udtryk for vores ambitioner om at levere resultater i 2015, siger Bjarne Riis.
Bobby Julich - hans dopinginvolvering synes ikke at bekymre Bjarne Riis. Foto: Akira Suemori/AP/POLFOTOAkira Suemori/AP/POLFOTO
Seneste artikler
50 liter narko i BMW’en: Tysk par får fængsel og udvises
Langholt slår igen mod tilsyn: Uenig i afgørelse
Købte dyre ejendomme og leasede luksusbiler: Derfor mister bosted sin godkendelse
Efter brandulykke: Sådan skal de ansatte hjælpes videre
Efter redegørelse: - Det kunne jeg have fundet på nettet
Mest læste artikler
Efter stor eftersøgning: Mand fundet livløs i vandet
Mand fundet død i Maribosøerne
DMI udsender varsel
Kommune hjemsender omstridt centerchef
Efter 69 år: Vil rive gigantisk vartegn ned