Bjarne Riis opruster yderligere på sit hold, Saxo Bank-Sungard.
Den danske cykelboss henter til de kommende to sæsoner hollandske Karsten Kroon tilbage på sit hold, efter at Kroon har tilbragt de seneste par år hos BMC.
- Jeg har altid været glad for at arbejde med Karsten, og det er ikke nogen hemmelighed, at jeg gerne havde set ham blive på holdet for to år siden.
- Så jeg er glad for, at han nu vender tilbage, og jeg tror virkelig på, at vi kan bringe ham tilbage på det niveau, han havde, da han kørte for os sidst, siger holdejer Bjarne Riis til Saxo Bank-Sungards hjemmeside.
Han vil især udnytte Kroons kvaliteter i forårsklassikerne.
- Jeg er overbevist om, at Karsten bliver en vigtig rytter for os i foråret og specielt i Ardenner-klassikerne, som ligger perfekt til ham. Og med både Nick Nuyens og Karsten om bord mener jeg, at vi har et stærkt outsiderhold til klassikerne, siger Riis.
35-årige Karsten Kroon kørte fra 2006 til 2009 for Bjarne Riis, men har siden skiftet til BMC været plaget af flere styrt og skader. Men det lægger ikke en dæmper på hollænderens ambitioner.
- Der er nogen, der siger, at jeg som 35-årig og efter alle de styrt burde stoppe karrieren. Men jeg har stadig en stor kærlighed til sporten, og jeg har stadig en masse energi til at arbejde mig tilbage til toppen.
- Jeg er overbevist om, at jeg kan finde tilbage til mit tidligere niveau og igen blive en nøglefigur i de store endagesløb, siger Karsten Kroon.
/ritzau/
Seneste artikler
Stjal 450.000 fra gymnastikfolk og tipsklub
For første gang i lang tid: Guldborgsund speeder op for grøn omstilling
Stort flertal stemte kæmpe besparelser igennem
"Alternativet var, at historien var blevet ufortalt og stadig havde befundet sig i mørket"
Christian fortsatte med at slå stikkeren, der lå forsvarsløs på jorden, mens kvinden slog ham på ryggen...
Mest læste artikler
Brand i sukkerfabrik
Tom bil på Farøbroen: Eftersøgning fortsætter mandag
Dramatisk: Traktor på afveje påkørte biler og ramte hus
Truede med at skyde bekendt: Fandt våben hos kvinde
Bostedet Langholt lukker