Efter at have mistet en lang række stærke ryttere forud for den kommende sæson, sikrer holdejer Bjarne Riis sig nu nyt blod til Team Saxo Bank. Den hurtige australier Baden Cooke kører således for holdet i den kommende sæson.
- Baden Cooke er en utrolig spændende rytter, som vi kan få rigtigt meget ud af. Jeg tror på, at holdet kan få ham op på et nyt niveau, og jeg er ikke i tvivl om, at han vil kunne blive en decideret gevinst for vores klassikertrup, lyder det fra Bjarne Riis i en pressemeddelelse.
Cooke har tidligere vundet den grønne trøje i Tour de France samt etaper i Touren og Schweiz Rundt. Han ser frem til skiftet fra Vacansoleil.
- Hen over årene har jeg set gode kolleger blive endnu bedre og decideret tage et stort karrieremæssigt spring efter et skifte til Team Saxo Bank, og jeg håber, at jeg kan gøre det samme og nyde godt af den kompetence og inspiration, der er på holdet, siger Baden Cooke.
/ritzau/
Seneste artikler
Underskud og låneoptag: Sådan endte byrådsmødet
Dagligvarebutik i nødråb
Efter rottealarm: Nu kan tvist ende i retssag
Stjal 450.000 fra gymnastikfolk og tipsklub
Grønt initiativ åbner i dag
Mest læste artikler
Brand i sukkerfabrik
Tom bil på Farøbroen: Eftersøgning fortsætter mandag
Dramatisk: Traktor på afveje påkørte biler og ramte hus
Truede med at skyde bekendt: Fandt våben hos kvinde
Bostedet Langholt lukker