Riis henter slovener til Saxo Bank
Den 23-årige slovenske cykelrytter Marko Kump har indgået en etårig aftale med Bjarne Riis' og hans cykelhold, Saxo Bank-Tinkoff Bank, der kommer til at gælde i 2013.
Marko Kump forlader det slovenske kontinental-hold Adria Mobil til fordel for det danskbaserede World Tour-mandskab.
- Marko Kump er en stærk allrounder, men har sin spidskompetence i endagsløbene. Det førte han bevis for i 2010, da han vandt U23-udgaven af Flandern Rundt, skriver Team Saxo Bank-Tinkoff Bank på sin hjemmeside.
Bjarne Riis glæder sig til at få rytteren på plads.
- Marko er uden tvivl en meget talentfuld gut, som jeg tror kan vokse til at blive en rigtig klassikerspecialist, men også en rytter, der kan lave resultater i mindre etapeløb.
- Han har stor power, han er stærk på kuperede ruter og er også hurtig på stregen. Samtidig har Marko imponeret mig i år, så jeg ser frem til at få ham om bord, siger Bjarne Riis ifølge holdets hjemmeside.
For Marko Kump er skiftet til Saxo Bank-Tinkoff Bank en drengedrøm, der er gået i opfyldelse
- Jeg er både meget glad og spændt over den her mulighed og det faktum, at jeg skal køre for Saxo Bank-Tinkoff Bank næste år.
- Det er et fantastisk hold, så det her er en drøm, der er gået i opfyldelse. Jeg er overbevist om, at den her beslutning er den bedst mulige, når jeg tænker på min fremtidige udvikling som cykelrytter, siger Marko Kump.
/ritzau/
Seneste artikler
Vil du have indflydelse på de nye skoledistrikter? Her er fristen
Lokale vil have havbrug væk: – Vi bader i fedtemøg
Fejø manglede en læge – så kom der to
Føler de bliver druknet: Først var der ingen bilag – så kom der 16
Tyve fældet, da vildmarksbad selv slog alarm
Mest læste artikler
Brand i sukkerfabrik
Tom bil på Farøbroen: Eftersøgning fortsætter mandag
Fundet livløs i rabatten: Cyklist fløjet til Rigshospitalet
Stjal 450.000 fra gymnastikfolk og tipsklub
Truede med at skyde bekendt: Fandt våben hos kvinde