Michael Mørkøv har kørt hurtigt i Tour du Limousin og GP Ouest France - Plouay, og det har holdejer Bjarne Riis valgt at honorere med en plads i Team Saxo Banks trup til Vuelta a España.
Den danske slider, der har hentet sine største resultater på bane, er udtaget i stedet for Baden Cooke, som gennem længere tid har døjet med skader.
- Heldigvis for mig har jeg virkelig ramt formen her de seneste par uger, så det har gjort, at de har valgt at tage mig med, og det er jeg utrolig glad for, siger Michael Mørkøv til feltet.dk.
Riis har med udtagelsen af Mørkøv endnu engang valgt at se bort fra Matti Breschel, der efter sæsonen skifter til Rabobank. Den stærke afslutter havde håbet at kunne forberede sig til VM ved at køre Vueltaen, men er altså blevet fravalgt til fordel for Mørkøv.
Riis har tidligere udtalt, at han regner med, at Mørkøv kan udvikle sig til at blive en utrolig vigtig rytter på holdet, fordi han er så god til at læse løbet og derved kan fungere som sportsdirektørernes forlængede arm i feltet.
Riis har netop forlænget aftalen med Mørkøv, der fik sin Grand Tour-debut i forårets Giro d'Italia.
- Allerede det at køre Giroen i foråret var en drøm, og at jeg nu også skal køre Vueltaen er superfedt, og noget jeg er meget stolt over, siger den danske slider.
Ud over Michael Mørkøv skal Fränk Schleck, Andy Schleck, Fabian Cancellara, Gustav Larsson, Anders Lund, Dominic Klemme, Stuart O?Grady og Juan Jose Haedo køre Vueltaen for Team Saxo Bank.
/ritzau/
Seneste artikler
Motorcyklist påkørte dødt dådyr
Trippel sportsfest: Her er søndagens kampe
Nye krimier afslører landsdelens mørke hemmeligheder
Direktør langer ud efter havbrugskritikere: – De er direkte onde
Vil du have indflydelse på de nye skoledistrikter? Her er fristen
Mest læste artikler
Tom bil på Farøbroen: Eftersøgning fortsætter mandag
Fundet livløs i rabatten: Cyklist fløjet til Rigshospitalet
Stjal 450.000 fra gymnastikfolk og tipsklub
Truede med at skyde bekendt: Fandt våben hos kvinde
Bostedet Langholt lukker