Bjarne Riis var fuld af lovord om Nicki Sørensen, efter at Saxo Bank-chefen så Sørensen køre fra en udbrydergruppe og vinde 12. etape af Tour de France.
Team Saxo Bank-chefen Bjarne Riis havde svært ved at få armene ned, efter at Nicki Sørensen med sin sejr på 12. etape sikrede holdet den anden etapesejr ved dette års Tour de France.
- Fantastisk. Super kørt af Nicki. Det var flot, som han kørte, og det var fortjent. Det var perfekt for holdet og perfekt for Nicki, siger Bjarne Riis, der så sin rytter krydse målstregen efter et soloridt.
Allerede da Nicki Sørensen kørte alene op til en gruppe på seks udbrydere, fik Saxo Bank-chefen en anelse om, at noget stort kunne være i vente.
- Da han kørte alene op til de seks, vidste jeg, at han var godt kørende. Nicki kører kun, når han har noget i benene, siger Bjarne Riis, der også roser Nicki Sørensens angreb i udbrydergruppen, da der resterede 22 kilometer af etapen.
- Det var det helt rigtige tidspunkt, for der var ingen, der forventede det, siger Bjarne Riis.
/ritzau/
Seneste artikler
Seks millioner afsat til stor parkeringsplads
Agesen efter nederlag: - Vi mangler noget kynisme
Drilske rumænere slår Nykøbing Falster i Champions League
Vejrguderne holdt hånden over Æblets Dag
TSØ lukkede kampen tidligt i storsejr
Mest læste artikler
Tom bil på Farøbroen: Eftersøgning fortsætter mandag
Fundet livløs i rabatten: Cyklist fløjet til Rigshospitalet
Stjal 450.000 fra gymnastikfolk og tipsklub
Truede med at skyde bekendt: Fandt våben hos kvinde
Bostedet Langholt lukker