Der kan blive brug for en god relation mellem Chris Anker Sørensen og Alberto Contador, hvis sidstnævnte slipper med en mild dopingstraf og derfor skal ud og forsvare sin Tour de France-sejr til sommer.
De to rytteres danske arbejdsgiver, Bjarne Riis, synes meget bevidst om dette forhold og er derfor i gang med at hjælpe til med, at der bliver knyttet en god relation mellem de to.
På den netop overståede teambuildingtur på Fuerteventura havde Riis således gjort de to til værelseskammerater.
- Det, tror jeg, at Bjarne Riis var meget bevidst om. Hvis alt går vel, kommer vi til at køre mange løb sammen, og jeg bliver forhåbentlig en værdifuld hjælper for ham, siger Chris Anker Sørensen i et interview med Morgenavisen Jyllands-Posten.
- Men det har selvfølgelig også været for at blande de gamle ryttere med de nye på holdet, vurderer han videre.
Chris Anker Sørensen har fået et godt indtryk af sin nye spanske holdkammerat, og det er medvirkende til, at han tror på Contadors forklaring om, at det var et stykke inficeret kød, som gjorde, at spanieren i sommer afleverede en positiv dopingprøve.
- Det var super fedt at møde Contador. Han virker fin. Jeg fik stor sympati for ham og kort efter at have lært ham at kende, er jeg mere overbevist om hans uskyld.
- Det er en sindssyg svær situation for ham, og jeg kunne mærke, at den tager hårdt på ham, men vi talte ikke så meget om den. Han havde brug for at slappe af og tale om andre ting, så jeg lod ham snakke om ting, som han havde lyst til, siger Chris Anker Sørensen.
/ritzau/
Seneste artikler
Så du nordlyset? Må vi se dine billeder?
Åbner for drop-in vaccination: Her kan du få et stik
Nye tal vender NFC-sagen på hovedet
1039 virksomheder har fået indskærpet sikkerhed efter CPR-læk
Motorcyklist påkørte dødt dådyr
Mest læste artikler
Tom bil på Farøbroen: Eftersøgning fortsætter mandag
Fundet livløs i rabatten: Cyklist fløjet til Rigshospitalet
Stjal 450.000 fra gymnastikfolk og tipsklub
Truede med at skyde bekendt: Fandt våben hos kvinde
Bostedet Langholt lukker