Mandag var Bjarne Riis og holdets øvrige ledelse til en høring i Geneve hos den licenskomité, som er blevet bedt om at vurdere Saxo Banks licens i kølvandet på den toårige karantæne til holdets spanske stjerne Alberto Contador.
- Vi har været til høring i UCI's licenskomité, hvor vi har fremlagt vores sag. Vi føler fortsat, at vi har en rigtig god sag, og nu venter vi på, at sagen bliver afsluttet, siger cykelholdets pressechef Anders Damgaard til Ritzau.
Yderligere kommentarer har cykelholdet ikke på nuværende tidspunkt, og det er fortsat uvist, hvornår Bjarne Riis får svar på, om han og holdet får lov til at beholde licensen, der blandt andet sikrer deltagelsen i årets udgave af Tour de France.
Den internationale cykelunion (UCI) har bedt licenskomitéen om at vurdere Saxo Banks licens på ny, efter Alberto Contador fik en toårig karantæne tidligere på året i den internationale sportsdomstol (CAS).
Alberto Contador har ifølge UCI indkørt 68 procent af de point, Team Saxo Bank samlet har optjent som det sportslige grundlag for World Tour-licensen 2012, som det danske hold risikerer at miste som følge af Contador-karantænen.
Allerede i den kommende uge er Saxo Bank på deltagerlisten i to World Tour-løb, når startskuddene til etapeløbene Paris-Nice og Tirreno-Adriatico lyder henholdsvis lørdag 4. marts og tirsdag den 7. marts.
Om licenskomitéen er klar med en afgørelse forud for starten på disse løb, må tiden vise.
/ritzau/
Seneste artikler
Efter brandulykke: Sådan skal de ansatte hjælpes videre
Efter redegørelse: - Det kunne jeg have fundet på nettet
Takkehilsner nåede fra Nykøbing til Letland
Spøgelseshus lover gys: Nogle får et minde med hjem i bukserne
Kontrakter, webcam og ydmygelse: Tiltalt for at udsætte hustru for årelang kontrol
Mest læste artikler
Efter stor eftersøgning: Mand fundet livløs i vandet
Mand fundet død i Maribosøerne
DMI udsender varsel
Kommune hjemsender omstridt centerchef
Efter 69 år: Vil rive gigantisk vartegn ned