Torsdag rammer Tour de France-feltet for første gang bjergene med etapen til Pyrenæerne og Luz-Ardiden, og Saxo Bank-Sungards holdejer Bjarne Riis er overbevist om, at der nok skal være ryttere, som vil forsøge at tage tid på konkurrenterne.
- Nogle angreb skal der nok komme, men hvornår og fra hvem er svært at sige, siger Bjarne Riis.
- Jeg tror, at der kommer et udbrud af sted, som måske skal hentes og kontrolleres. Men nu kender jeg jo ikke de andres taktik. Det afhænger af vejret, og af hvem der føler sig godt tilpas og tror på sig selv, siger han.
Bjarne Riis slår fast, at holdet har arbejdet frem mod etapen længe.
- Det er noget, vi har ladet op til de seneste dage, og alle ved, hvad planen er, og så tager vi de sidste detaljer lige inden etapen, siger Riis.
Han slår fast, at han glæder sig.
- Det gør jeg i hvert fald, siger han.
Men han vil dog ikke afsløre helt hvorfor.
- Det vil jeg ikke sige højt.
Alberto Contador er fortsat 1,30 minutter efter Andy Schleck, og de fleste forventer, at spanieren vil forsøge at indhente noget af det tabte på torsdagens etape.
/ritzau/
Seneste artikler
Løb efterårsferien ind med sørgebind
- Jeg kan jo sige tak til René tusind gange, men der findes ikke ord for det
Par åbner Æblets Dag
Da tipsklubben skulle på ferie, klappede fælden for kasserer
Skoleelever hyldet af byrådsmedlemmer
Mest læste artikler
Brand i sukkerfabrik
Tom bil på Farøbroen: Eftersøgning fortsætter mandag
Stjal 450.000 fra gymnastikfolk og tipsklub
Dramatisk: Traktor på afveje påkørte biler og ramte hus
Truede med at skyde bekendt: Fandt våben hos kvinde