Tredje etape gik langt hen ad vejen, som den skulle for Team Saxo Bank. Holdet havde på forhånd annonceret, at topfavoritterne skulle angribes, og Andy Schleck tog da også tid på Lance Armstrong og Alberto Contador.
Men holdejer Bjarne Riis ærgrede sig over, at holdet mistede Fränk Schleck på grund af et voldsomt styrt.
- Det er noget skidt, og et stort tab for holdet. Men sådan er gamet. Vi kan ikke skrue tiden tilbage, selvom vi gerne ville. Vi må nu skyde med de kanoner, vi har, sagde Bjarne Riis, der ellers var meget tilfreds med holdets arbejde på brostenene.
- Andy sad perfekt, hvilket Fränk i øvrigt også gjorde. Vi kørte etapen, som vi skulle, og vi tog den tid på favoritter, vi kunne. Jeg er tilfreds med det udførte arbejde.
Andy Schleck tog godt et minut på Alberto Contador og godt to minutter på Lance Armstrong. Men han tænkte efter etapen mest på det uheld, som hans storebror var ude for.
- Jeg er ligeglad, om han er med i løbet, eller om han er ude af løbet. Jeg tænker kun på, om han er ok.
/ritzau/
Seneste artikler
Seks millioner afsat til stor parkeringsplads
Agesen efter nederlag: - Vi mangler noget kynisme
Drilske rumænere slår Nykøbing Falster i Champions League
Vejrguderne holdt hånden over Æblets Dag
TSØ lukkede kampen tidligt i storsejr
Mest læste artikler
Tom bil på Farøbroen: Eftersøgning fortsætter mandag
Fundet livløs i rabatten: Cyklist fløjet til Rigshospitalet
Stjal 450.000 fra gymnastikfolk og tipsklub
Truede med at skyde bekendt: Fandt våben hos kvinde
Bostedet Langholt lukker