Alberto Contador har ikke imponeret Jens Voigt, som kører for konkurrenten Leopard Trek.
Men Saxo Bank-Sungards holdejer Bjarne Riis giver ikke meget for kritikken af sin kaptajn.
- Det er fint nok. Jeg tror, vi skal passe på med at lave alt for meget spekulation så tidligt i løbet.
- Vi prøver at gøre det, der er bedst for os. Det lykkedes ikke altid, og sådan er det for alle hold, siger Bjarne Riis.
Riis peger på, at Contador blev nummer to på tirsdagens etape, mens Andy Schleck fra Leopard Trek måtte slippe de forreste og tabte otte sekunder til Contador.
- Det lykkedes heller ikke for dem at holde Andy fremme i går. Hvor var holdet for ham? Det kunne jeg sige, hvis jeg skulle skyde igen.
- Men det er noget pjat. Og det er jo ikke andet end spekulation. Vi kører med vores kort. Og vi er ligeglade med, hvad andre mener, fastslår Riis.
Jens Voigt, som tidligere har kørt for Riis, skød også med skarpt efter Contadors holdkammerater, som ikke kunne følge med og hjælpe Contador på det sidste stejle stykke af tirsdagens etape.
- Jeg har ikke brug for at have et helt hold siddende omkring Alberto Contador, når der mangler to kilometer af en etape, forsvarer Riis sit hold.
/ritzau/
Seneste artikler
Ansatte barrikaderede sig med lænestole: Strakspåbud til bosted
Seks millioner afsat til stor parkeringsplads
Agesen efter nederlag: - Vi mangler noget kynisme
Drilske rumænere slår Nykøbing Falster i Champions League
Vejrguderne holdt hånden over Æblets Dag
Mest læste artikler
Tom bil på Farøbroen: Eftersøgning fortsætter mandag
Fundet livløs i rabatten: Cyklist fløjet til Rigshospitalet
Stjal 450.000 fra gymnastikfolk og tipsklub
Truede med at skyde bekendt: Fandt våben hos kvinde
Bostedet Langholt lukker