De seneste uger er der blevet spekuleret kraftigt i, at det danske cykeltalent Jakob Fuglsang vil forlade Bjarne Riis og Team Saxo Bank, når året er omme.
I Luxembourg står Fuglsangs tidligere sportsdirektør Kim Andersen - og givetvis brødrene Schleck - nemlig klar med et ambitiøst cykelprojekt.
Men nu er der igen sponsorpenge i Bjarne Riis' kasse, og det får Fuglsang til at genoverveje sin fremtid.
- Nu er der penge, og nu kan man begynde at overveje mere seriøst, hvad der skal ske, siger han ifølge Ekstra Bladet.
Bjarne Riis kunne mandag præsentere it-firmaet Sungard samt et endnu unavngivent firma som nye hovedsponsorer fra årsskiftet. Med aftalerne kan holdet bevare sit høje ambitionsniveau fremover, fortalte Riis.
Om det bliver med eller uden Jakob Fuglsang, er fortsat et åbent spørgsmål.
Danskeren har tidligere indrømmet, at han finder Kim Andersens luxembourgske hold interessant. Men der absolut også ting, som taler for at blive hos Riis.
- Der er en superstemning og et skidegodt sammenhold på Team Saxo Bank, og det er i bund og grund vigtigere for mig end tallet på bundlinjen, siger Fuglsang.
/ritzau/
Seneste artikler
Motorcyklist påkørte dødt dådyr
Trippel sportsfest: Her er søndagens kampe
Nye krimier afslører landsdelens mørke hemmeligheder
Direktør langer ud efter havbrugskritikere: – De er direkte onde
Vil du have indflydelse på de nye skoledistrikter? Her er fristen
Mest læste artikler
Tom bil på Farøbroen: Eftersøgning fortsætter mandag
Fundet livløs i rabatten: Cyklist fløjet til Rigshospitalet
Stjal 450.000 fra gymnastikfolk og tipsklub
Truede med at skyde bekendt: Fandt våben hos kvinde
Bostedet Langholt lukker