Riis-råd i jagt på bjergtrøje: Snup en sejr mere Majka
Vejen til succes i jagten på den prikkede bjergtrøje går via endnu en etapesejr til Rafal Majka, lyder det fra Tinkoff-Saxos manager Bjarne Riis.
Den unge polak, som forleden vandt en bjergetape i Alperne, ligger i toppen af bjergkonkurrencen med lige så mange point som spanieren Joaquim Rodriguez fra Katusha-holdet.
- Majka ligger godt til, men det er tricky for i morgen og i overmorgen giver en etapesejr 50 point, siger Bjarne Riis.
- Derfor er det vigtigt, at Majka og Rodriguez ikke kører for meget på hinanden og spilder kræfterne de forkerte steder, og Nibali så vinder en etape eller to, for så er de på den.
Både Joaquim Rodriguez og Rafal Majka har 88 bjergpoint, mens Vincenzo Nibali lurer i baghjulet med 86.
Rodriguez havde et grimt styrt sidst på foråret, og Touren er det første løb, han har kørt siden. Spanieren har på ingen måde virket frygtindgydende stærk i bjergene, hvor han normalt er blandt de bedste.
Men man må ikke undervurdere Katusha-rytteren, lyder det fra Riis.
- Man skal aldrig kimse ad Rodriguez. Han er en snu gammel ræv, og man kan aldrig vide med ham.
SPØRGSMÅL: Hvad vil det betyde for jer at vinde bjergkonkurrencen?
- Det vil være fedt at tage den trøje. Hvis man snakker om et plaster på såret, så vil det da være et fint et, siger Bjarne Riis.
De næste tre dage er bjergetaper, og der er mange point at køre om.
/ritzau/
Seneste artikler
50 liter narko i BMW’en: Tysk par får fængsel og udvises
Langholt slår igen mod tilsyn: Uenig i afgørelse
Købte dyre ejendomme og leasede luksusbiler: Derfor mister bosted sin godkendelse
Efter brandulykke: Sådan skal de ansatte hjælpes videre
Efter redegørelse: - Det kunne jeg have fundet på nettet
Mest læste artikler
Efter stor eftersøgning: Mand fundet livløs i vandet
Mand fundet død i Maribosøerne
DMI udsender varsel
Kommune hjemsender omstridt centerchef
Efter 69 år: Vil rive gigantisk vartegn ned