Tourens anden etape bød på nyt tab af dyrebare sekunder for Saxo Bank-Sungards kaptajn, Alberto Contador, men det bekymrer ikke holdchef Bjarne Riis.
Det danske hold var forberedt på den situation.
- Vi havde absolut kalkuleret med at tabe tid. De begrænser tidstabet rigtig fornuftigt, så jeg kan ikke være andet end tilfreds, siger Bjarne Riis.
Indsatsen på den 23 kilometer lange holdtidskørsel omkring Les Essarts rakte til en plads som nummer otte, 28 sekunder efter det vindende hold Garmin-Cervelo.
- Jeg er rigtig tilfreds med ottendepladsen. De kører rigtig, rigtig flot. De kører lige så godt og måske bedre, end jeg havde håbet. Så jeg er rigtig meget tilfreds, siger Riis.
Flere af Alberto Contadors rivaler kom i mål i bedre tider end Saxo Bank-Sungard, blandt dem Cadel Evans fra BMC og spanierens førsteudfordrer Andy Schleck fra Leopard Trek.
Saxo Bank-Sungards spanier er nu et minut og 38 sekunder efter Andy Schleck, mens der er yderligere tre sekunder til Cadel Evans, som indtager andenpladsen i løbet.
Undervejs måtte det danske hold smide nogle ryttere, men det var en del af aftalen, før løbet blev skudt i gang.
- Jeg havde sagt til dem, at hvis vi ikke smider nogen undervejs, så kører vi ikke stærkt nok. Men det var der mange, der gjorde, og jeg tror, der er mange hold, som har den plan, siger Bjarne Riis.
/ritzau/
Seneste artikler
Motorcyklist påkørte dødt dådyr
Trippel sportsfest: Her er søndagens kampe
Nye krimier afslører landsdelens mørke hemmeligheder
Direktør langer ud efter havbrugskritikere: – De er direkte onde
Vil du have indflydelse på de nye skoledistrikter? Her er fristen
Mest læste artikler
Tom bil på Farøbroen: Eftersøgning fortsætter mandag
Fundet livløs i rabatten: Cyklist fløjet til Rigshospitalet
Stjal 450.000 fra gymnastikfolk og tipsklub
Truede med at skyde bekendt: Fandt våben hos kvinde
Bostedet Langholt lukker