Riis-rytter efter ny sejr: En drøm gik i opfyldelse
Tre gange i karrieren har den australske cykelrytter Michael Rogers vundet VM i enkeltstart.
Lørdag triumferede Tinkoff-Saxo-veteranen så på en af de store bjergetaper i årets Giro d'Italia, og det er den 34-årige Bjarne Riis-rytter meget glad for.
- Det har altid været en drøm for mig at vinde sådan en bjergetape, siger Rogers.
Han var blandt 17 udbrydere, der kom samlet ind på det afsluttende og barske kategori-1-bjerg Monte Zoncolan.
- Vi ville virkelig vinde denne etape, og det lykkedes. At vinde sådan en etape er noget, som alle cykelryttere drømmer om, siger Rogers, der også snuppede etapesejren på 11. etape.
Rogers duellerede til sidst med italieneren Francesco Bongiorno (Bardiani-holdet) om lørdagens etapesejr.
Det afgørende øjeblik indtraf med lidt under tre kilometer fra toppen, da en fan ville hjælpe Bongiorno med et skub.
Bongiorno røg uheldigvis for ham op i Rogers' baghjul, så Bongiorno nærmest måtte stå af cyklen. Det udnyttede Rogers med det samme til at skabe et hul, som aldrig blev lukket.
/ritzau/
Seneste artikler
Ansatte barrikaderede sig med lænestole: Strakspåbud til bosted
Seks millioner afsat til stor parkeringsplads
Agesen efter nederlag: - Vi mangler noget kynisme
Drilske rumænere slår Nykøbing Falster i Champions League
Vejrguderne holdt hånden over Æblets Dag
Mest læste artikler
Tom bil på Farøbroen: Eftersøgning fortsætter mandag
Fundet livløs i rabatten: Cyklist fløjet til Rigshospitalet
Stjal 450.000 fra gymnastikfolk og tipsklub
Truede med at skyde bekendt: Fandt våben hos kvinde
Bostedet Langholt lukker