Riis-rytter stopper karrieren: Jeg hadede hver dag
Den amerikanske cykelrytter Timothy Duggan, der har kørt for Bjarne Riis og Saxo-Tinkoff i 2013, har valgt at indstille sin karriere.
Den 31-årige amerikaner har været igennem et hårdt år, der startede med et brækket ben i Tour Down Under i januar.
- 2013 var sikkert mit sværeste år nogensinde i karrieren. Jeg har kæmpet med et brækket ben gennem hele året, skriver Duggan på sin hjemmeside.
- På vej til hospitalet med min sæsontruende skade begyndte jeg at sætte spørgsmålstegn ved, om det var det hele værd.
- Selv om jeg fik masser af støtte og var omgivet af utrolige holdkammerater og medarbejdere hos Saxo-Tinkoff, så hadede jeg næsten hver dag af sæsonen. Jeg var ulykkelig og deprimeret.
- Det er utroligt frustrerende for en sportsmand ikke at kunne levere sit bedste, og endnu værre - ikke være sikker på, at jeg ville det mere, skriver han.
Timothy Duggan, der i 2012 blev amerikansk mester, afslører, at han havde en mundtlig aftale om et skifte til Cannondale. Duggans nye beslutning betyder, at aftalen aldrig bliver underskrevet.
/ritzau/
Seneste artikler
Føler de bliver druknet: Først var der ingen bilag – så kom der 16
Tyve fældet, da vildmarksbad selv slog alarm
Bent gør det ikke for priserne, men fik én alligevel
Guide til aktiviteter i efterårsferien
Omfattende strømafbrydelse ramte dele af Falster
Mest læste artikler
Brand i sukkerfabrik
Tom bil på Farøbroen: Eftersøgning fortsætter mandag
Fundet livløs i rabatten: Cyklist fløjet til Rigshospitalet
Stjal 450.000 fra gymnastikfolk og tipsklub
Truede med at skyde bekendt: Fandt våben hos kvinde